Thilde Waast, formand for Flyvebranchens Personale Union. (Foto: Jacob Crawfurd)

EU underminerer krisehjælp til dansk luftfart

AKTUEL KOMMENTAR: EU-Kommissionen vil nu hæve støtteloftet for statsstøtte til faste omkostninger, men det hjælper ikke luftfart, der har store udgifter og mange ansatte, mener Thilde Waast, formand i FPU.

Af Thilde Waast, formand for Flyvebranchens Personale Union (FPU)

Kampen for dansk luftfarts overlevelse kæmpes på mange fronter. Først og fremmest kæmper vi mod en hæslig sygdom. Og FPU har sammen med en række organisationer kæmpet for at få den danske regering og Christiansborg til at forstå omfanget af luftfartens krise. Men selv når regeringen ønsker at hjælpe dansk luftfart, spænder EU ben.

Kommissionens frygt for statsstøtte gør, at dansk luftfart og de mange ansatte ikke kan få den hjælp, som luftfarten har fortjent. EU vil godt nok ændre reglerne for corona-statsstøtte og hæve loftet fra tre millioner euro til mellem fem og 10 millioner euro på faste omkostninger, men det er alt for lavt sat. EU underminerer dermed dansk krisehjælp, når de fastholder et støtteloft, der på ingen måde vil gøre en positiv forskel for luftfartsbranchen.

Mange tusind arbejdspladser i dansk luftfart er gået tabt. Piloter og kabineansatte, bagagehandlere, mekanikere og mange andre lufthavnsansatte står uden arbejde. For ikke at tale om de mange indirekte jobs, som luftfart skaber, og som nu også er væk. Folk, der i årevis har passet deres job, har måbende kunnet se, hvordan restriktionerne sendte deres branche i knæ, og hvordan hjælpen udeblev.

EU-Kommissionen har været belagt med teflon i for lang tid
FPU har sammen med danske politikere og EU-parlamentarikere intensiveret presset på EU-Kommissionen, der i alt for mange år har været belagt med teflon i forhold til at forstå problemerne med unfair konkurrence og social dumping i luftfart, og som nu viser en lignende mangel på forståelse for luftfartens problemer under coronakrisen. Det må være samme teflon, som EU-Kommissionen nu bruger til at afvise den hjælp, som danske politikere har besluttet er nødvendig for at sikre, at de større danske og skandinaviske luftfartsselskaber overlever.

Krisen kommer til at vare længe i luftfart, og derfor kan det ikke være rigtigt, at luftfartsselskaber rammes af det her loft. Der er tale om store selskaber med mange ansatte og enorme udgifter. De kan ikke spises af med et støtteloft, der for nogle selskaber vil betyde, at de kun modtager halvdelen af det, de havde regnet med. Der er intet luftfartsselskaberne og de mange mennesker, der har mistet deres arbejde, hellere vil end, at flyene kommer i luften igen, og passagererne vender tilbage. Men indtil regeringen og EU mener, at det er forsvarligt, har de krav på hjælp. Tusindvis af gode, danske arbejdspladser og en ambitiøs klimaindsats er på spil.

Dem, som nyder godt af loftet over de danske hjælpepakker, er i øvrigt de samme selskaber, der i årevis har nydt godt af EU-Kommissionens laissez-faire tilgang til fair konkurrence og kreative ansættelseskonstruktioner, nemlig selskaber såsom Wizz Air og Ryanair.

Dansk Industri har allerede kritiseret det lave støtteloft, og vi støtter op om DI’s klage. Vi satser på, at danske politikere og embedsmænd sender en ordentlig bredside til EU. Vi er i en undtagelsessituation. Det kan ikke være rigtigt, at EU-Kommissionen skal underminere dansk krisehjælp.