Få jernbane-operatører interesseret i togdrift i Danmark

Da transportminister Hans Chr. Schmidt (V) for nylig inviterede til dialog med potentielle jernbane-operatører til konkurrence med DSB i fjerntrafikken, mødte i alt fire internionale selskaber op. Tre af de fire operatører har hovedkontor i Storbritannien.

Transportminister Hans Chr. Schmidt (V) kunne i begyndelsen af året offentliggøre planer om at skabe konkurrence i fjerntrafikken på det danske jernbanenet.

Direkte konkurrence mellem DSB og en anden operatør på sporene mellem København og Aalborg ville efter ministerens opfattelse sætte kunderne i fokus og sikre en øget konkurrence, således atpassagererne vil kunne nyde godt at et forbedret togprodukt,lavere priser og flere valgmuligheder.

På den baggrund inviterede transportministeren i alt 16 internationale jernbane-operatører samt DSB til et dialogmøde i Transportministeriet den 9. februar.

På mødet skulle de overordnede tanker om direkte konkurrence i fjerntrafikken og den videre proces præsenteres. Samtidig ville jernbaneoperatørerne få mulighed for at fremføre deres synspunkter, idéer og forventninger.

Fire internationale operatører

Dialogvar der rig lejlighed til, idet kun fire internationale operatører mødte op – foruden DSB og Lokalbanen Hillerød. Det var således kun en fjerdedel af de inviterede operatører, der mødte op til mødet i Transportministeriet.

Således var jernbane-operatørerne SJ (Svenska Järnväger), Virgin Rail Group, Abellio Scandinavia ogArriva Skandinavien A/S repræsenteret på mødet i Transportministeriet. De tre sidstnævnte selskaber er alle med britisk hovedkontor.

Virgin Rail Group er moderselskabet fordet britiske driftsselskab Virgin Trains. Siden 1997 har selskabetværet beskæftiget medbritisk togdrift og driver den særlige “West Coast“ enhed med særligt fokus på London, Birmingham, Manchester, Liverpool og Glasgow. Virgin Rail Group er 51 % ejet af Virgin Group, men Stagecoach ejer de resterende 49 % af aktierne.

Abellio er en britisk tog-operatør, der driver Merseyrail (Liverpool) og Northern Rail (Manchester, Liverpool, Leeds, Sheffieldog Newcastle). Moderselskabet til britiske Abellio er Netherlands Railways.

Arriva er godt kendt på det danske marked, idet selskabet siden 2003 har drevet seks midt- og vestjyske hovedstrækninger. Selskabet er en del af den britiske Arriva-koncern med hovedsæde i Sunderland. I august 2010 blev selskabet købt af Deutsche Bahn. Arriva opererer på det britiske marked primært togdrift i Wales samt på strækninger mellem England og Skotland.

Kan leje DSB-togsæt

På mødet med jernebane-operatørerne præsenterede Transportministeriet de overordnede tanker for konkurrencen i den danske fjerntogstrafik. I alt 14 – 15 millioner passagerer rejser årligt på strækningen København-Aalborg, hvoraf en betydelig del er til henholdsvis Odense og Aarhus.

Ministeren ønsker konkurrence fra en eller flere operatør på strækningen, og der er på forhånd lagt op til, at de nye operatører enten kan få tilbudt at leje eksisterende materiel fra DSB (IC3 eller IC4), alternativt at bruge eget driftsmateriel på ruten.

Næste led i processen er et opslag i EU-Tidende, hvor interesserede operatører inviteres til en såkaldt “Expression of Interest“ (EOI), der er en interessetilkendegivelses-runde i Ministeriet, hvor Transportminister Hans Chr. Schmidt (V) selv vil deltage. Den kommende EOI forventes gennemført i løbet af marts og april måned.

Foto: Arriva er en af de tre britiske togoperatører, der måske får mulighed for at konkurrere med DSB på fjerntrafikken.