Første Dreamliner-kunde får stort overskud

All Nippon Airways indsatte tirsdag verdens første Boeing 787-fly i den japanske indenrigsflytrafik. Samtidig præsenterede Dreamlinerens launch customer et halvårsregnskab, hvor overskuddet steg 72 procent til 1,6 milliarder kroner. De japanske indenrigsruter halter dog efter.

Japans største luftfartsselskab, All Nippon Airways (ANA), har medvind for tiden. Selskabet foretog i sidste uge verdens første kommercielle flyvning med Boeing 787-8 Dreamliner, da Flight NH7871 lettede fra Narita Airport med kurs mod Hong Kong.

Og nu har det japanske luftfartsselskab præsenteret et regnskab, hvor der varmarkant fremgang for Dreamlinerens første kunde.

De første seks måneder af regnskabsåret, der begyndte 1. april 2011, bød således på et overskud på $301 millioner for All Nippon Airways. Det svarer til 1.599 millioner danske kroner oger en stigning på ikke mindre end 72procent i forhold til sammeperiode året før.

Omsætningen i regnskabets første 6 måneder steg med 3procent til 704,8 milliarder yen, hvilket svarer til omkring 48 milliarder danske kroner.

“Efterspørgslen efter flyrejser rejste sig igen efter den japanske jordskælvskatastrofe den 11. marts. Ikke desto mindre erfremtiden på kort sigt usikker på grund af faktorer som den sårbare globale økonomi, kraftige stigninger i olieprisen og store udsving i valutakurser og på de finansielle markeder,“ skriver ANA i regnskabsmeddelelsen.

Mange tomme sæder på indenrigsruter

ANA har ikke mindst problemer på de japanske indenrigsruter, hvor trafikken i det første halvår af regnskabsåret 2011/12 faldt med 8,5procent og belægningsprocenten som udtryk ved kabinefaktoren faldt til 60 procent. Dermed står 40 ud af 100 flysæder tomme, når ANA flyver indenrigs i Japan.

Til gengæld steg den internationale trafik i perioden med knap 11procent, og her var belægningsprocenten noget bedre med 72,1 procent.

Allerede fra midten af april 2011 begyndte de flyrejsende af vende tilbage til Japan efter jordskælvskatastrofen og de efterfølgende problemer på landets Fukushima atomkraftværk. Fra juni har aktiviteten blandt de rejsende været tilbage på det normale niveau, vurderer ANA.

All Nippon Airways startede tirsdag den 1. november de første egentlige services med det nye Dreamliner fly påruterne Tokyo-Haneda til Okayama samt fra Tokyo-Haneda til Hiroshima.

All Nippon Airways, derer det største japanske flyselskab, har hovedkvarter i Tokyo og blev stiftet 27. december 1952. ANA har siden 1999 været medlem af Star Alliance. Selskabet råder over175 fly og flyver til godt 80 destinationer.