Fra Cimber Sterling til Finnair

Rikke Munk Christensen, der hidtil har været Network Development Manager hos Cimber Sterling, tiltræder den 1. september som Senior Network Analyst i Finnairs ruteudviklingsafdeling i Helsinki.

Det er en af dansk luftfartsmest talentfulderuteudviklere, der om få dage takker af hos Cimber Sterling for at fortsætte karrieren udenfor landets grænser. Cimber Sterlings hidtidige Network Development Manager, Rikke Munk Christensen (30)tiltræder den 1. september somSenior Network Analysthos Finnairs Resource Management afdeling i Helsinki.

Her får hun til opgave at arbejde med strategisk planlægning og optimering af Finnairs rutenetværk. Det vil sige alt lige fra optimering af frekvenser til nye ruter. I stillingen skal Rikke Munk Christensen arbejde med alle flytyper, hvilket betyder beskæftigelse med langdistanceruter, Europa-ruterne samt de finske indenrigsruter.

“Jeg glæder mig meget til at starte hos Finnair.Selskabet er blandt verdens mest innovative flyselskaber med en ung flyflåde og et interessant rutenetværk. Jeg ser frem til, at skulle optimere og planlægge Finnairs rutenet lige fra transfer trafikken, hvor Finnair er store på Asien-trafikken, til de europæiske destinationer, hvor jeg har en del erfaring,“ siger Rikke Munk Christensen til CHECK-IN.dk.

Trods sin unge alder har Rikke Munk Christensen allerede et par pæne titler på CV´et. Den nuværende stilling hos Cimber Sterling har Rikke haft siden december 2008, da Cimber Air overtog konkursboet efter det krakkede Sterling Airlines. Den nordjyske ruteudvikler var en af de medarbejdere fra det tidligere Sterling Airlines, der fik tilbudt ansættelse hos Cimber.

Hos Sterling Airlines havde Rikke Munk Christensen tidligere været ansat i tre år med titel af Route Network Strategist. En stilling hun blev ansat i kort tid efter, at Sterling Airlines havde overtaget Maersk Air.Her bestod opgaverne blandt andeti at udvikle strategier for selskabet rutenetværk samt udarbejde konkrete business cases og ruteanalyser.

Rikke Munk Christensen, der kommer fra den lille nordjyske stationsby Arden mellem Rold Skov og Hobro, har en solid teoretisk ballast fra Aalborg Universitet. Her står der Cand. Merc i Marketing & Markedsanalyse i hendes papirer fra det nordjyske universitet. Herudover har hun læst MBA-fag i Strategy & Management ved det britiske University of Central Lancashire.

“Jeg er efterhånden ved at have noget erfaring med arbejdet i Network afdelinger,“ konstaterer Rikke til gengæld om sine praktiske færdigheder, mens der gøres klar til at pakke kufferterne, inden kursen sættes mod nye udfordringer i den finske hovedstad.