Fra luftfart til cement

På den kommende generalforsamling i cement-koncernen F.L. Smidth forventes Vagn O. Sørensen at blive valgt til ny bestyrelsesformand i selskabet. Vagn Sørensen har en karriere indenfor luftfart bag sig med topposter hos SAS og Austrian. Udover bestyrelsesarbejdet i F.L. Smidth er der stadig plads til tre bestyrelsesposter indenfor luftfart.

Den 51-årige Vagn Ove Sørensen har tidligere været en af de tunge drenge indenfor europæisk luftfart. Fra 1984 og frem til 2001 gjorde han karriere i SAS og sluttede som vice-koncernchef, inden han måtte forlade selskabet som følge af “kartel-sagen“ med Maersk Air.

Sidenhenlagde han vejen forbi den østrigske hovedstad Wien, hvor Vagn Sørensen fra 2001 til 2006 var CEO for Austrian Airlines.

Efterafskeden med Austrian Airlines har Vagn Sørensen udelukkende udført bestyrelsesarbejde. Dette bragte ham i 2009 til F.L. Smidth, hvor han nu på den ordinære generalforsamling i 2011 kan blive valgt som selskabets kommende bestyrelsesformand.

Vagn Sørensen har dog stadig tæt kontakt til luftfartsbranchen, der stadig står hans hjerte nær. Fra 2009 til 2010 havde han en kortperiode som bestyrelsesmedlem i Cimber Sterling, men er stadig aktiv i bestyrelserne for Lufthansa Cargo (Tyskland), Air Canada (Canada) samt Braganza AS (Norge). Sidstnævnte ejer bl.a. Malmö Aviation.

Herudover har VagnSørensen tætte kontakter til rejsebrancheniegenskab af bestyrelsesformand for Scandic Hotels AB (Sverige) og næstformand i bestyrelsen for DFDS A/S.

Foto: Vagn O. Sørensen bliver den 29. april valgt som ny bestyrelsesformand for F.L. Smidth A/S.