Salgschef hos Air Greenland, Klaus Johansen, har besluttet sig for at vende tilbage til Danmark efter tre et halvt år hos det grønlandske luftfartsselskab.
Siden marts måned 2008 har Klaus Johansen været salgschef hos Air Greenland med base i Nuuk. Men nu er det grønlandske eventyr slut for den kendte rejsebranchemand, der vender tilbage til Danmark i begyndelsen af efteråret.
Og Klaus Johansen mener bestemt, at hanhar kunnetvære sin indsats bekendt for det grønlandske luftfartsselskab.
”I de seneste 3 år, har vi fordoblet andelen af web bookinger, samt udbygget salgsafdelingen væsentligt, således at relationerne til markedet er blevet optimeret. Samtidig har vi opnået gode årsresultater i perioden, så alt i alt er jeg rigtig godt tilfreds med det arbejdsmæssige udbytte,“ fortæller Klaus Johansen.
Beslutningen om at vende tilbage til Danmark er truffet med baggrund i ønsket om at få ny luft under vingerne.
”Jeg er kommet til den konklusion at jeg skulle prøve noget andet, efter mere end 3 år i samme stol. Det har været et eventyr, både personligt og arbejdsmæssigt at være i Grønland og jeg kan kun anbefale andre at tage springet til dette fantastiske land.”
Klaus har ikke noget nyt job på hånden, hvorfor han blandt andet vil følge jobmarkedet på CHECK-IN ganske tæt i de kommende måneder. Mender er også god tid til at få overleveret og finde de rigtige udfordringer for fremtiden.
”Jeg bliver her til oktober og sørger for en pæn overlevering til min efterfølger. Samtidig giver det mig også god mulighed for at sige pænt farvel til kunder og kollegaer,“ siger Klaus.
Klaus har tidligere været ansat i Carlson Wagonlit Travel fra 1999 til 2004. I en kort perioden var han Key Account Manager hos British Airways, inden en tilsvarende stilling hos SASsikrede Klaus beskæftigelse fra 2005 og frem til 2008, hvor hanflyttede tilGrønland for at tiltræde stillingen som salgschef.