Hurtig flyforbindelse til Vietnam

Nu får danske ferierejsende en hurtig og billig flyforbindelse til Vietnam. Det polske Star Alliance medlem LOT Polish Airlines åbner nemlig rute til Hanoi og priserne starter ved godt 4.000 kroner.

Vietnam oplever en støt stigende popularitet blandt danske turister, som tiltrækkes af landets spændende historie, den gode mad og den venlige lokalbefolkning i det sydøstasiatiske land.

Og harman været på udkig efter en hurtig og billig flyforbindelse til Vietnam er der godt nyt til de danske ferierejsende.

Det polske Star Alliance medlem LOT Polish Airlines åbner nemlig rute fra København til Hanoi og priserne starter ved godt 4.000 kroner.

“Vi er meget glade for at kunne åbne denne nye rute til Hanoi, der gør det både nemmere, hurtigere og billigere for danskerne at besøge Vietnam“, siger Maciej Graczyk, der er Country Sales Manager i Danmark for LOT Polish Airlines.

Den nye rute vil blive fløjet tre gange om ugen med første afgang13. november 2010. Fra København er der afgang kl. 20:20 og ankomst i Hanoi kl. 15:00 lokal tid dagen efter. Undervejs er der et kort flyskift i Warszawas moderne lufthavn, men ventetiden er barberet ned til 55 minutter på udrejsen og 1 time 35 minutter på hjemrejsen.

”Allerede inden vi har været ude med nyheden om den nye rute til Hanoi kan vi se de første bookinger fra danske kunder, så efterspørgslen er helt klart til stede”, siger Maciek Graczyk.

Med billetpriser der starter ved 4.086 kroner er forbindelsen ifølge LOT Polish Airlines ikke bare er den hurtigste, men også den billigste fra Danmark til Hanoi.

LOT Polish Airlines tilbyder fri forplejning ombord på alle ruter, gratis bagage samt bonuspoint i blandt andetSAS Eurobonus programmet.LOT Polish Airlines har i løbet af det sidste halve år åbnet en række nye ruter til blandt andetBeirut, Tbilisi, Kaliningrad og Yerevan.

LOT Polish Airlines er desuden det første europæiske flyselskab til at flyve med Boeings nye 787 Dreamliner.