Iberia får ny afrikansk destination på rutekortet

For første gang nogensinde bliver der civil ruteflyvning mellem Spanien og Angola, når Iberia den 30. september åbner en ny rute fra Madrid til Luanda. Det bliver dermed den 12. afrikanske destination for det spanske luftfartsselskab.

Fredag den 30. september vil Iberia skrive spansk luftfartshistorie. Selskabet bliver nemlig det første, der flyver direkte fra Spanien til Angolas hovedstad Luanda.

Iberia har planlagt to ugentlige frekvenser på henholdsvis mandag og fredage,der erscheduleret til at kunne ramme så mange af demere end 100 destinationer, som selskabet tilbyder i sit europæiske og nordamerikansketrafiksystem.

Der flyves med en Airbus A340-300 med en samlet kapacitet på 260sæder, heraf 42 Lie-flat Business Class Plus-sæder samt 218 sæder på Economy Class.

Iberia forventer, at ruten vil styrke handelsrelationerne mellem Spanien og det stærkt voksende marked i Angola. Forventningerne er, at Iberia vil transportere ca. 3.000 passagerer om måneden, hvoraf omkring 70 procent forventes at være transferpassagerer til og fra andre spanske og europæiske byer.

Luanda bliver Iberia´s 12 destination i Afrika og den anden long-haul destination til det afrikanske kontinent efter Johannesburg. Selskabet flyver også til Algier og Oran i Algeriet, til Kairo i Egypten, til Malao i Ækvatorial Guinea, mens Marokko har fire destinationer hos Iberia, henholdsvis Cacablanca, Marrakech, Rabat og Tanger. Endelig flyver Iberia også tilLagos i Nigeria og til Dakar i Senegal.