Det spanske IAG-flyselskab Iberia åbnede den 1. oktober sidste år under stor opmærksomhed en flyrute mellem Madrid og Córdoba i Argentina. Selskabet forventede salg af 70.000 sæder allerede det første år, men sådan er det formentlig ikke gået. Nu flyves der sidste gang den 14. januar 2012.
Det tager tid at opbygge nye ruter. Det må det spanske luftfartsselkskab Iberia sande, der altid har været kendt for sit stærke netværk til Latinamerika.
Men netop destinationen Córdoba i Argentina har det spanske selskab ikke haft held med. Der var ellers stor optimisme, da man åbnede rute fra Madrid til Córdoba den 1. oktober sidste år. Der skulle flyves tre gange ugentligt med Airbus A340-600 med plads til 342 passagerer.
Ifølge Iberias daværende beregninger ville man forvente omkring 70.000 passagerer på ruten allerede det første år. Men trods gode transferforbindelser til og fra 38 spanske og europæiske lufthavn, er det åbenbart ikke lykkedes at sikre et passagergrundlag, der kan fastholde ruten.
Sidste afgange på ruten er indtil videre den 14. januar 2012, idet der ikke flyves fra den 16. januar og fremad. Det betyder, at Iberia må have opgivet den argentinske satsning.
Før rutens opstart havde Iberia enmarkedsandel på 26 % af trafikken mellem Europa og Argentina, der var Iberias største vækstområde i 2010. I februar måned sidste årblev beflyvningen af den argentinske hovedstad Buenos Aires såledesudvidet fra 14 til 17 i alt ugentlige afgange.
Córdoba har 1,4 mio. indbyggere og er Argentinas næststørste by efter hovedstaden Buenos Aires. Byen ligger centralt i landet ca. 700 km nordvest for hovedstaden.