Thai har ved sommerfartplanens ikrafttræden igen indsat Airbus A340 på ruten fra Oslo til Bangkok. Det betyder, at nordmændene igen får adgang til det populære Premium Economy-produkt. Fra 15. april reduceres til 5 ugentlige afgange.
Nu bliver det igen muligt at flyve på Premium Economy med Thai direkte fra den norske hovedstad. Ved sommerfartplanens ikrafttræden indsatte Thai Airways igen Airbus A340-400 på ruten mellem Oslo og Bangkok. Hele vinteren var ruten blevet opereret med en Boeing 777-200, der kun har to klasser i konfigurationen.
Men fra 15. april reduceres antallet af ugentlige afgange fra syv til fem.Da det samtidig sker med et mindre fly halveres kapaciteten fra 2.044 sæder ugentligti hver retning i vinterperioden til kun 1.075 sæder hver uge i sommerfartplanen.
“Vi startede ruten Bangkok-Oslo den 15. juni 2009 med 5 ugentlige afgange og med flytypen Airbus 340-500 med 215 sæder. Med vinterplanens ikrafttræden ultimo oktober 2009 øgede vi til daglig afgang med Boeing 777 med 292 sæder. Det er planen at operere 5 gange dagligt med A345 om sommeren og dagligt med 777 om vinteren,“ siger Area Sales Manager, Flemming Sonne til Boarding.dk.
Airbus A340-500 anvender Thai udelukkende på ruten til Oslo samt mellem Bangkok og Los Angeles. Thai meddelte for nylig, at der ligger en konkret plan for inden 2014 at erstatte Boeing 747-400 flyet, der i dag betjener ruten mellem Bangkok og København, med en anden flytype.