Jan Palmér: ‘Siden december troede jeg på det!’

Da svenske Jan Palmér tiltrådte som ny administrerende direktør for Cimber Sterling Group i oktober måned sidste år, vidste han, at der lå store udfordringer forude. Siden december var Cimber-topdirektøren overbevist om, at det ville lykkedes at redde det hårdt plagede danskbaserede flyselskab.

Täby Golfklubb udenfor Stockholmråder overen af Sveriges førende golfbaner. Klubbens formand hedder Jan Palmér og dennehavde før 1. oktober sidste år lidt mere tid til golfinteressen end det har været tilfældet i de seneste 7-8 måneder.

Den 1. oktober 2011 tiltrådte Jan Palmér nemlig som administrerende direktør for Cimber Sterling Group, hvilket har krævet en enorm arbejdsindsats og enkonstant pendlen frem og tilbagefra hjemmet ved Stockholm.

Jan Palmér, der er født i 1950, har mere end 20 års erfaring fra luftfartsindustrien, senest som administrerende direktør for luftfragtsselskabetAmapola Flyg og før det som administrerende direktør for Skyways og Skyways-koncernen i mere end 13 år. Netop Skyways har i dag samme ejere som det nu krakkede Cimber Sterling.

Var overbevist om Cimbers fremtid
Den svenske direktør stod i spidsen for Cimber Sterling, da selskabet torsdag i sidste uge måtte indgive konkursbegæring til Skifteretten i Sønderborg. En beslutning, der gjorde ondt på Jan Palmér.

“Da jeg tiltrådte hos Cimber Sterling havde selskabet tabt rigtig mange penge. Der forestod en barsk turnaround, men det da vi nåede frem til december måned, var jeg blevet overbevist om, at vi kunne gennemføre det,“ fortæller Jan Palmér til CHECK-IN.dk.

Han erkender dog, at det har taget længere tid og kostet flere pengeend forventet at gennemføre den nye strategi.

“Efter min opfattelse var det en god turnaround-plan som selskabet havde udarbejdet. Vi var omkring halvvejs igennem en proces, der skulle sikre, at selskabet igen kunne blive profitabelt.“

Men hovedaktionæren Mansvell Enterprises havde åbenbart ikke den fornødne tålmodighed til at vente på resultaterne. Et tab på 300 mio. kroner siden august måned sidste år var mere end, hvad den ukrainske rigmandIgor Kolomojski kunne acceptere med sine 75 procent af ejerinteresserne i Mansvell Enterprises. Derfor var deringen anden udvej for 25 procent-aktionæren Gregory Gurtuvoy at følge trop og som bestyrelsesformand at foranledige konkursbegæringen.

Vil hjælpe nye ejere på vej
En beslutning, der i første omgang har kostet et danskbaseret flyselskab livet efter næsten 62 års virke. Samtidig er fremtiden for de mere end 600 ansatte usikker, indtil kuratellet får afsluttet drøftelserne med mulige købere.

“Forhåbentlig er der nogle købere, der kan se et potentiale i selskabet. Det har været helt igennem fantastiske medarbejdere at arbejde sammen med,“ siger Jan Palmér, der endnu ikke kender sine fremtidsplaner.

I første omgang vil han stå til rådighed for en ny køber til at få selskabet på fode igen. Herefter vil det vise sig, hvorvidt aktiviterne i Täby Golfklubb fremover får en højere prioriteret i den sympatiske svenskers liv.