'Et skridt frem, og et skridt tilbage'. Det må være konklusionen på den aktie-transaktion, der onsdag fandt sted i Cimber Sterling Group. Finansmanden Karsten Ree solgte 1.250.000 aktier tilbage til familien bag Cimber Sterling - blot 7 uger efter at han havde købt dem.

Karsten Ree sælger aktier tilbage til Cimber-familien

‘Et skridt frem, og et skridt tilbage’. Det må være konklusionen på den aktie-transaktion, der onsdag fandt sted i Cimber Sterling Group. Finansmanden Karsten Ree solgte 1.250.000 aktier tilbage til familien bag Cimber Sterling – blot 7 uger efter at han havde købt dem.

For udeforstående kan gårsdagens transaktion i Cimber Sterling virke besynderlig. Finansmanden Karsten Ree solgte gennem Ree Kredit A/S i alt 1.250.000 aktier i Cimber Sterling Group A/S tilbage til familien bag luftfartsselskabet.

Handelen er foretaget til en gennemsnitskurs på 3,30, hvorfor aktiesalget har en værdi af beskedne4,1 mio. kroner. Det var præcise sammen kurs aktierne blev handlet til, da familien solgte samme beholdning til Karsten Ree for blot 7 uger siden.

Transaktionen fordeler sig således bag familieselskaberne:

– Bardin ApS (Jørgen Nielsen)har købt nominelt DKK 416.666 aktier i Selskabet af Ree Kredit A/S
– Koch & Nielsen ApS (Lone Koch)har købt nominelt DKK 416.667 aktier i Selskabet af Ree Kredit A/S
– Helenia Holding ApS (Hans Ingolf Nielsen) har købt nominet DKK 416.667 aktier i Selskabet af Ree Kredit A/S

Efter disse transaktioner ejer Bardin ApS nominelt DKK 6.000.000 aktier i Selskabet (svarende til 13,19% af selskabets aktiekapital), Koch & Nielsen ApS ejer nominelt DKK 6.000.000 aktier i selskabet (svarende til 13,19% af selskabets aktiekapital), Helenia Holding ApS ejer nominelt DKK 6.000.000 aktier i selskabet (svarende til 13,19% af selskabets aktiekapital) og Ree Kredit A/S ejer nominelt DKK 5.005.000 aktier i selskabet (svarende til 11% af selskabets aktiekapital).

Det betyder således, at Karsten Ree ikke længere er den største aktionær i selskabet. Den titel deler de tre søskende efter grundlæggeren Ingolf Nielsen nu i fællesskab.

Det mest besynderlige ved gårsdagens transaktion var, at præcis samme handel fandt sted den 7. juli. Her var det blotKarsten Ree, der var køber og familieselskaberne, der solgte ud. Gårsdagens transaktion blev foretagetnøjagtig 7 uger efter den tilsvarende transaktion, der blot havde modsat fortegn.

Aktien lukkede onsdag i hidtil laveste niveau medkurs 2,48, hvilket sætter selskabets børsværdi til kun 112,4 mio. kr.

Læs også:

Karsten Ree køber op i Cimber Sterling