Køb ekstra benplads på KLM-flyvninger

Fra december måned tilbyder KLM en særlig Comfort Zone for rejsende på økonomiklasse til interkontinentale destinationer.

Årets julegave til passagererne hos hollandske KLM er en ny Comfort-klasse, der i december etableres som en del af Economy Class-kabinen på de intercontinentale flyvninger.

Ifølge KLM efterspørger kunderne mere plads og flere valgmuligheder på selskabets økonomiklasse. Derfor etableres en såkaldt Economy Comfort Zone med 35 – 40 nye sæder forrest i kabinen på selskabets langdistancefly, primært Boeing 747, Boeing 777-200 og Airbus A330.

I dag er der henholdsvis 31“ og 32“ sædeafstand på økonomiklasseni de anvendte flytyper. KLM lover op til 4“ (10 cm) ekstra benplads på den nye Comfort-klasse. Herudover vil flystolens ryglæn have dobbelt så stor hældning som de traditionelle økonomiklasse-sæder.

KLM Economy Comfort

Der vil blive et tillæg for at benytte den nye Comfort Zone ombord på flyene. Tillægget vil være mellem 80€ og 150€ (ca. 600 og 1.125 kr.) pr. strækning. Det er dog muligt at komme til at sidde i Comfort Class, hvis den rejsende er i besiddelse af et Flying Blue Platinum-kort, eller hvis der er købt en fuld fleksibel økonomklassebillet.

Flying Blue Gold-medlemmer vil blive tilbudt 50 % rabat, men sølv-medlemmernemå nøjes med 25 % rabat. Der vil ikke være forskel i den øvrigeservice ombord.

Med det seneste udspil fra KLM er der skabt et egentligt Premium Economy “light“ produkt, der nok skal blive populært hos selskabets rejsende.

En dediceret Premium Economy-class udbydes af europæiske selskaber som Air France, BMI, British Airways, Icelandair, SAS og Virgin Atlantic.