Københavns Lufthavn klar til COP15-topmøde

Alle ankommende internationale passagerer skal i perioden 1. – 18. december fremvise pas ved ankomst i Københavns Lufthavn.

Københavns Lufthavn er ved at være klar til COP15 – FN`s klimakonference i København, der afvikles i dagene fra 7. – 18. december.

I går kunne SAS meddele, at alle ankommende internationale passagerer til Københavns Lufthavn fra den 1. december og indtil topmødes afslutning skal fremvise gyldigt pas ved ankomsten til København. Det er en af mange øgede sikkerhedsforanstaltninger, der skal sikre afviklingen af topmødet i god ro og orden.

Omkring 75 statsoverhoveder og andre VIP´er ankommertil Københavns Lufthavn i topmødets sidstedagefra den 15. – 17. december. Det betyder omkring 140 ekstra fly-operationer i løbet af 2 – 3 dage, hvilket vil presse lufthavnens kapacitet til det maksimale.

Lufthavnen skal afvikle 10 ekstra ankomser og afgange pr. time under de sidste hektiske dage af topmødet. Derfor er alt disponibelt mandskab kaldt på vagt.

CPH

CPH forventer omkring 10 ekstra fly-operationer i timen

Men også andre danske lufthavne kan risikere at få besøg af nogle af de mange VIP-fly, der ankommer i en jævn strøm til hovedstaden. Københavns Lufthavn har indført en restrikton på maksimum 2 timers ophold i lufthavnenfor alle ikke-kommercielle fly. Det betyder, at mange fly i ventetiden må tage en smuttur til en anden dansk eller sydsvensk lufthavn for parkering, indtil de er klar til at bringe deres respektive VIP´er hjem igen.

Måske ikke den mest miljøvenlige løsning i betragtning af, at flyenes startoperationer har den største miljømæssige belastning. Men kapaciteten i Københavns Lufthavn nødvendiggør denne løsning.

Hovedparten af de 15.000 delegerede ankommer dog med ordinære rutefly. I forhold til et normalt passagertal i december måned på 1,5 mio. udgør de COP15-rejsende kun 2 % af julemånedens afgående og ankommende passagerer.

Link: Copenhagen Airportgets ready for COP15 (video)