DEBAT: Lufthavne er mere end attraktive soldestinationer og travle forretningsrejsende. Det er big business, der trækker tråde ind i samfundsøkonomien og har afgørende effekt på regionens vækstpotentiale. Aarhus Airport alene genererer aktuelt cirka 4.400 arbejdspladser.
Af Lars Dige Knudsen, bestyrelsesformand i Aarhus Airport
Verdens næststørste luftfartskonference har netop været afholdt i Aarhusregionen. Aarhus Airport var vært og stod sammen med VisitAarhus for at fremvise regionens fortræffeligheder for omkring 1.200 beslutningstagere inden for luftfart. De delegerede tabte hjertet til ”The City of Smiles” og speeddatede sig igennem over 4.000 individuelle møder, hvor potentialet for nye flyruter blev diskuteret mellem flyselskaber og lufthavne.
Som vært tiltrak østjydernes lufthavn sig utrolig stor opmærksomhed, og beslutningstagerne rejste hjem med en klar fornemmelse af Aarhus Airport som destinationslufthavn for Jyllands hovedstad og ikke mindst markedspotentialet i Danmarks næststørste økonomiske vækstcentrum – med en voksende befolkning, internationalt orienterede virksomheder og Vestdanmarks største passagergrundlag. Det er en position, som flyselskaberne respekterer, og som er fundamentet i et stærkt samarbejde. Man kan teknisk set godt komme med en så stor medgift, at flyselskabet dårligt kan sige nej til at starte en ny rute, men er markedet ikke til stede – bliver forholdet kort. Jeg er ikke i tvivl. Flere flyselskaber vil investere i det østjyske potentiale og åbne nye ruter fra lufthavnen i Aarhus over de kommende år. Det er vigtigt for lufthavnen og for os, som gerne rejser ud i verden, og i særdeleshed for samfundsværdien.
Luftfartssektoren i Danmark spiller en væsentlig rolle for dansk samfundsøkonomi. Tilbage i 2017 fik den daværende VLAK-regering udarbejdet en analyse, der kortlagde den samfundsøkonomiske betydning af dansk luftfart med spot på de direkte og indirekte effekter af luftbåren tilgængelighed. Gevinsten afspejles i antallet af arbejdspladser, indtægter og passagernes forbrug i forbindelse med flyselskabets aktiviteter og i lufthavnen. Dertil kommer omsætningen og beskæftigelsen i de brancher, der handler med luftfartsrelaterede virksomheder. Endelig er der øget turisme, afledte effekter som luftfartsansattes forbrug og de makroeffekter, som følger af national og international tilgængelighed. Stående på skulderen af rapporten udarbejdede regeringen en ny politisk luftfartsstrategi for at styrke grundlaget for flere flyruter og daglige indenrigs- og internationale afgange. Målet var at øge Danmarks tilgængelighed til gavn for danskerne, den økonomiske vækst og sammenhængskraften mellem landsdelene.
Sverige tabte kæmpesummer på flyskam
Luftfartens betydning rækker altså langt ud over lufthavnens egne rammer og skaber værdi for det øvrige samfund. Svensk økonomi står som et tydeligt bevis. Begrebet ‘flyskam’ opstod i Sverige for cirka et årti siden. Politikerne tog det til sig. De indførte passagerafgifter og andre knibtangsmanøvrer for at nedkøle svenskernes rejselyst, og erhvervets brug af den indenrigs luftbårne infrastruktur. Det forringede konkurrencevilkårene for svensk luftfart, og indenrigsflyvningerne styrtdykkede. I dag mærker svenskerne effekten af de politiske valg og prioriteringer. Det kan karakteriseres som dyre lærepenge. Samfundet og borgere blev fattigere og dårligere stillet, da luftfarten blev svækket. Regeringen har indset, at de må skifte gear og taler nu om en eventuel bortskaffelse af flyskatten og massiv investering i svensk luftfart for at opdyrke vækst i erhvervslivet og sikre arbejdspladser.
Aarhus Airport skaber 4.400 jobs
VLAK-regeringens luftfartsanalyse samlede regnestykket og synliggjorde værdien af tilgængelighed. Dermed satte de en stor fed streg under dansk luftfarts betydning for landet, idet luftfartindustrien bidrager med milliarder til samfundsøkonomien, sikrer arbejdspladser og understøtter dansk turisme. Lufthavnen understøtter udviklingen i vores nærområde og skaber jobs i lufthavnen og i tilknyttede erhverv. Det betyder skattekroner lige lukt ned i kommunekassen, som langt overstiger selve investeringen i lufthavnen. Faktisk estimeres det, at der skabes et årligt skatte- og afgiftsprovenu til stat og kommuner på cirka 500 millioner kroner ved det nuværende aktivitetsniveau. Dermed bidrager lufthavnen til velfærden i langt højere grad, end den tager noget fra velfærden.
Sætter vi Aarhus Airport ind i samfundsligningen genererer den østjyske lufthavn cirka 2 milliarder kroner af Danmarks bruttonationalprodukt. Samtidig skaber Aarhus Airport omkring 4.400 arbejdspladser, hvoraf cirka 400 er beskæftigede i selve lufthavnen, 250 blandt lufthavnens leverandører og 250 på baggrund af forbruget fra luftfartansatte.
Gevinsten ved tilgængelighed er stor. Luftfarten forbinder Danmark med omverdenen, og Aarhus Airport er en vigtig brik i Østjyllands infrastruktur. Tilgængelighed sikrer muligheder for øget interaktion mellem mennesker, international handel, udenlandske investeringer og vidensdeling. Læg hertil indtægter fra tilrejsende turister. I Aarhusregionen spenderede turisterne ifølge de seneste forbrugstal cirka 11,6 milliarder kroner i 2021. Flere turister vil sætte yderligere skub i Aarhusregionens økonomiske vækst.
En lufthavn er en infrastrukturel katalysator for et områdes økonomiske udvikling, tiltrækning af arbejdskraft og bosætningskraft. Aarhus Airport er ikke alene destinationslufthavn for Vestdanmarks hovedstad, men også indgangen til et internationalt forsknings-, videns- og businessmiljø, der tiltrækker både studerende, vidensressourcer og arbejdskraft. Den nødvendige infrastruktur er nøglen til vækst. Har man den ikke, bliver man tilskuer og får ikke del i vækstkagen, der i stedet fortæres andetsteds. Der er brug for at tænke langsigtet og samtidig forstå, hvad infrastruktur betyder for et samfund. Hvorfor i øvrigt bruge over en time på transport til en lufthavn, når man kan køre fra byskiltet i Aarhus til en international lufthavn på 30 minutter? Det er vel egentligt mere bæredygtigt, når det nu skal være.
Aarhus Airport har en ambition om at øge til 1,5 millioner passagerer frem mod 2029. Det betyder, at lufthavnen estimeret set vil skabe mellem 4.000 og 5.000 yderligere arbejdspladser. Samtidig vil samfundsværdien naturligvis blive endnu højere i takt med, at antallet af passagerer øges. Væksten skal blandt andet komme ved at imødekomme de rejsende, der i dag er villige til at køre til fjerntliggende konkurrenter i Hamborg og København, som lufthavnen lækker passagerer til. De skal hentes hjem gennem et større og stærkere rutenetværk.
Aarhus og omegn leverede et fantastisk bagtæppe for verdens næststørste datingforum for luftfartens beslutningstagere. Begivenheden har øget kendskabet til Danmarks næststørste by som turismedestination og som et internationalt orienteret økonomisk vækstcenter. Tidligere værter har oplevet en markant hurtigere rutetilvækst, øget passagertal og et stigende antal turister. Værtskabet vil afspejle sig i de fremtidige passagertal og nye flyruter til Østjylland. Den rejse er Aarhus Airport klar til – takket været ejernes upfront investering i 2022 i en totalmoderniseret international lufthavn, der dækker Jyllands største passagerpotentiale. Gevinsten er ikke til at komme uden om. Tilgængelighed løfter vores regions samfundsøkonomi op i højere luftlag og er med til at holde propellerne i gang.
Dette debatindlæg er første gang bragt i Jyllands-Posten den 27. maj 2024.