Direktør Willie Walsh fra IATA. (Foto: Natalia Mroz/IATA)

Luftfartens omsætning på 6.873.510.000.000 kroner

Ifølge IATA vil luftfarten i 2024 levere en samlet omsætning på op imod 6,9 billioner kroner, og det er ny rekord. Men bundlinjen begrænser sig kun til 210 milliarder kroner, hvilket er omkring tre procent heraf.

IATA (International Air Transport Organisation), der er luftfartens internationale brancheorganisation med omkring 330 flyselskaber, der repræsenterer 80 procent af verdens flytrafik, er i disse dage samlet til årsmøde i Dubai, De Forenede Arabiske Emirater.

Her diskuteres der mangt og meget, og økonomi er også på agendaen. 

Irske Willie Walsh, der er direktør for IATA, satte i sin tale blandt andet fokus på luftfartens økonomi, der er præget af høj omsætning og beskedne fortjenstmarginer.

I 2024 forventer flyselskaberne at omsætte samlet 996 billioner dollars, næsten en trillion dollars, hvilket svarer til 6.87 billioner kroner, hvor en billion alene repræsenterer 1.000 milliarder kroner. Det er samtidig ny rekord i luftfartens verden.

Nettoresultatet for flyselskaberne bliver dog kun på samlet 30,5 milliarder dollars, godt 210 milliarder kroner, og det er ikke rekord og svarer til en nettofortjeneste på lidt over tre procent.

For at perspektivere dette yderligere, valgte Willie Walsh at opgøre fortjenesten per passager, og den svarer til 6,14 dollars (42 kroner), hvilket er prisen på en kop kaffe på konferencehotellet, hvor IATA-årsmødet afvikles.

Kan ikke tjene kapitalomkostninger hjem
Samtidig benyttede IATA-direktøren lejligheden til at rose branchen for at være kommet stærkt tilbage fra coronapandemien, der på et tidspunkt var en meget alvorlig trussel for eksistensen for en lang række af organisationens medlemmer.

Men trusler og udfordringer er der stadig i horisonten, og det handler om nye skatter og afgifter fra regeringer over hele verden samt de aktuelle udfordringer i de globale forsyningskæder.

“Regeringer, der elsker at se på vores industri for at få nye skatteindtægter, skal forstå, at vores marginer er tynde, og at vi sjældent tjener vores kapitalomkostninger. I år vil flyselskaberne samlet opnå et afkast på 5,7 procent af den investerede kapital, og det er et godt stykke under de gennemsnitlige kapitalomkostninger på 9,0 procent,” lød beskeden fra Willie Walsh.

I Europa forventes flyselskaberne at levere et samlet nettoresultat på 9,0 milliarder dollars, eller hvad der svarer til næsten 62 milliarder kroner. Det repræsenterer en nettomargin på 3,8 procent og en gennemsnitlig indtjening per passager på 6,93 dollars (godt 48 kroner), hvilket er en smule højere end den globale gennemsnit.

I 2024 forventes 4.96 milliarder passagerer at rejse med fly i hele verden, 

 

Relaterede artikler:

IATA: 98 procent genopretning i fjerde kvartal 2023

IATA: Billetpriser i Europa under inflationsniveauet

IATA: Flyselskaber får overskud i 2023