Næsten hvert andet sæde tomt på Cimber-indenrigsfly

Den udbudte sædekapacitet på Cimber Sterlings indenrigsruter matchede slet ikke med efterspørgslen i juli måned. Der var op imod 6.000 færre passagerer med flyene end året før, og med en belægningsprocent på 55 var næsten hvert andet flysæde tomt. Også SAS blev ramt af stor tilbagegang i indenrigstrafikken i sidste måned.

Cimber Sterling, der er Danmarks største indenrigsflyoperatør med en markedsandel på 50 %, kunne registrere en svag juli måned på de danske indenrigsflyruter.

Traditionelt falder efterspørgslen på flyrejser i juli måned, idet ruterne oftest frekventeres af forretningsrejsende, der netop holder ferie i denne måned. Derfor tilpasser flyselskaberne også kapaciteten i juli måned.

Men alligevel gik det galt for Cimber Sterling. Passagertallet faldt fra 71.783 i juli måned 2010 til næsten 66.000 i juli måned 2011. Det svarer til et fald på omkring 8 %.

Et noget større fald blev registrereti belægningsprocenten, der er udtrykt i kabinefaktoren. Denne styrtdykkede fra 68 % i juli 2010 til kun 55 % i juli 2011. Et fald på ikke mindre end 13 procentpoint, således at næsten hvert andet flysæde var tomt i Cimber Sterlings indenrigsfly i juli måned.

Cimber Sterling fjernede i løbet af sommeren et ATR42-500 fly fra indenrigsproduktionen. Flyet blev den 1. august udlejet til Sénégal Airlines, hvor det skal operere på en kontrakt af minimum 6 måneders varighed.

SAS også ramt på danske indenrigsruter

Men det var ikke kun Cimber Sterling, der blev hårdt ramt på indenrigsruterne i juli måned, Også SAS kunne registrere en betydelig tilbagegang. Passagertalletstyrtdykkede med 15,1 % fra 46.000 til 39.000.

Kabinefaktoren faldt samtidig fra 73,9 % til 66,3 %, hvilket svarer til 7,5 procentpoint.

Det er især indenrigsruten mellem København og Aalborg, der står i spidsen for tilbagegangen. Her var der omkring 8.700 færre passagerer hos alle tre indenrigsflyselskaberi juli måned, hvilket svarer til en tilbagegang på 11,5 %. I Aarhus Lufthavn ertilbagegangen på knapt 1.000 passagerer svarende til et fald på 4,8 %.

En del af tilbagegangen i indenrigstrafikken skal tilskrives det forhold, at Aalborg Lufthavn har fået en direkte rute til Amsterdam. Her vælger et stigende antal rejsende af transferere i Amsterdam fremfor København. Det er såledesi ligeså stor gradden såkaldte indenrigstransfer-trafik, der har tilbagegang fremfor den “rene“ indenrigsflytrafik.

Lavprisflyselskabet Norwegian, der flyver indenrigs fra København til henholdsvis Aalborg og Karup oplyser ikke separate tal for den danske trafik. Kilder i markedet beretter dog om fremgang på Aalborg-ruten i juli, mens Karup-ruten har vanskeligt ved at holde trit med succesen fra 2010.