Niki Lauda (Foto: NIKI)

Niki Lauda i bestyrelsen for Air Berlin

Det tyske luftfartsselskab Air Berlin styrker grebet om NIKI Luftfahrt GmbH, der fremover vil indgå fuldt ud i koncernen. Samtidig udvides Air Berlin-bestyrelsen med den tidligere tredobbelte Formel 1-verdensmester, Niki Lauda.

Han er født i 1949 i Østrig og det fulde navn er Andreas-Nikolaus Lauda, men han er kendt som Niki Lauda, der vandt sit første Formel 1-verdensmesterskab med Ferrari i 1975. Efter en voldsom ulykke på Nürburgring kæmpede Niki Lauda sig tilbage og vandt yderligere to VM-titler i motorsportens fineste klasse.

I 1979 grundlagde han flyselskabet Lauda Air, der senere blev solgt til Austrian Airlines. Siden 2003 har han været leder af lavprisflyselskabet NIKI Luftfahrt GmbH.

Og nu skal han styrke bestyrelsen hos det børsnoterede of Air Berlin PLC somNon-Executive Director.

“Over de seneste år har Niki Lauda bygget NIKI Luftfahrt GmbH op til en succesfuld og overskudsgivende forretning. Vi er glade for, at han som nyt medlem af bestyrelsen for Air Berlin, fremover skal anvende sine talenter til gavn for hele Air Berlin-gruppen,” siger bestyrelsesformand hos Air Berlin, Dr. Hans-Joachim Körber som begrundelse for valget af Niki Lauda.

Air Berlin PLC øgede i juli 2010 sin aktiepost i NIKI Luftfahrt GmbH til 49,9 %, mens resten var ejet af fonden Lauda Private Trust. Der er nu indgået en aftale om atLauda Private Trust trækker sig fra NIKI Luftfahrt GmbH i forbindelse med en omstrukturering af selskabet.

Ifølge den nye aftale vil Lauda Private Trust tilbagebetale en gæld tilAir Berlinved at overføre sin aktiepost på50,1 % iNIKI Luftfahrt GmbH til en ny fond så selskabet fremover vilblive konsolideret fuldt ud iAir Berlin-gruppen.

“Air Berlinog NIKI har samarbejdet succesfuldt i mange år, og et tættere samarbejde med NIKI åbner et stort ny potentiale for os hvad angår styrkelsen af vores hub i Wien. Sammen med NIKI vilAir Berlinsrutenetværk blive endnu mere effektivt, ikke mindst på de hastigt voksende markeder i Østeuropa,“ siger Hartmut Mehdorn, der er CEO hos Air Berlin PLC.

NIKI Luftfahrt GmbH har 800 ansatte og forventer i 2011 at omsætte for over 400 millioner euro og flyve mere end 4 millioner passagerer. Selskabets 21 fly servicerer 85 destinationer, heriblandt København med 11 ugentlige afgange.