Norwegian mod historisk passagervækst

I november måned fløj det norske lavprisflyselskab Norwegian med 16 procent flere passagerer end i samme måned 2009. Samtidig vil selskabet overgå egne, tidligere passagerrekorder, når året inden længe rinder ud og mere end 13. mio. passagerer har valgt at flyve med Norwegian i 2010.

For lidt mere end to år siden var det norske lavprisflyselskab Norwegian et mere eller mindre ukendt navn i Danmark. Men med Sterlings Airlines-konkursen i efteråret 2008 overtog Norwegian størstedelen af Sterlings ruter, og siden har det norske selskab fløjet stærkt, hvorfor Norwegian er på vej mod de bedste passagertal i selskabets 17årige levetid.

Alene i november fløj Norwegian med 1.084.782 passagerer modsat 933.371 passagerer i november 2009, hvilket er en stigning på 16 procent. Samtidig steg selskabets kapacitet i november med 27 procent sammenlignet med samme måned året for inden, og kabinefaktoren steg med tre procent, hvilket betyder, at Norwegian formåede at sælge flere sæder samtidig med, at selskabet udvidede kapaciteten.

”I november fyldte vi flyene betydeligt bedre end sidste år til trods for mange flere afgange med større fly. Det er vi naturligvis meget tilfredse med,” sigerkoncernchef Bjørn Kjos.

Foruden de positive tal fra november, forventer Norwegian at runde 13 mio. passagerer ved årets udgang, hvilket vil være et historisk resultat. Norwegian har i de 11 første måneder af 2010 fløjet med næsten 12.900.000 mio. passagerer, og er altsåblotlidt mere end100.0000passagerer fra at runde de forventede 13 milioner.

I 2005 transporterede Norwegian 3,3 mio. passagerer. Lige siden er antallet af passagerer steget, og i 2009 nåede man godt 10.750.000 passagerer, der var historisk. Nu skriver Norwegian ny historie, når selskabet den 31 december 2010 har fløjet med mere end 13. mio. passagerer.Dermed konsoliderer selskabet positionen som tredjestørste lavprisflyselskab i Europa.

Norwegian gennemførte 99 procent af de planlagte flyafgange, og 80,5 procent af afgangene afgik til tiden, hvilket selskabet begrunder med strejke i den spanske luftfartsindustri, der har berørt Norwegians flyvninger til og fra Las Palmas.

Trods de økonomiske krisetider og en aktør i en historisk, hårdt ramt branche, formår Norwegian at nå en vækst i passagerantallet, der bl.a. er sket på bekostning af SAS, der for få uger siden meldte ud, at Norwegian er selskabets største konkurrent.

Norwegians mest succesrige rute i Danmark er København-Aalborg, der har fem dagligerotationer på hverdage. Norwegian er Skandinaviens største lavprisflyselskab med en flyflåde på 52 fly og flyvninger til 91 destinationer.

Foto: Norwegians koncernchef Bjørn Kjos i spidsen for et selskab, derer stærkt på vej mod 13 mio. passagerer i 2010.