Ny service fra Aalborg Lufthavn

Flyveturen kan ofte være den korteste del af rejsetiden. I Aalborg Lufthavn lancerer man nu et samarbejde med Aalborg Taxa om transport af passagerer fra lufthavnen til Aalborg City.

De fleste ved, at selve flyveturen oftest er den korteste del af rejsen. Transport til og fra lufthavne kan forlænge rejsetiden betydeligt. IAalborg Lufthavn har man besluttet at gøre noget ved dette problem.

I samarbejde med Aalborg Taxa tilbydes en ny service fra Aalborg Lufthavn til Aalborg City.

På alle hverdage mellem kl. 18.00 og 24.00 vil passagerer fremover kunne benytte Airport Shuttle Service som kører fra Aalborg Lufthavn tilLindholm Station, Vesterbro og Busterminalen i Aalborg City.

Der er afgang hvert 20. minut foran terminalen og prisen er 35 kronerone way.

“Vi oplever stor efterspørgsel på bedre transportmuligheder til og fra Aalborg City. Derfor er vi rigtig glade for, at vi nu i tæt samarbejde med Aalborg Taxa kan tilbyde vores mange passagerer et godt alternativ til egen bil, bus eller tog. For blot 35 kr. kan du hoppe på en mini bus, som bringer dig til vigtige knudepunkter inde i byen,“ siger lufthavnsdirektør Søren Svendsen.

Behovet er opstået fordi de offentlige transportmuligheder er meget begrænsede på hverdage efter kl. 18:00.

“Når man eksempelvis kan flyve fra London til Aalborg på halvanden time, virker det ude af proportioner, at man kan risikere at skulle vente 1 time på en bus fra lufthavnen ind til byen,“ siger Søren Svendsen.

Ikke færre end 131.810 passagerer rejste gennem Aalborg Lufthavn i juni måned. Det er 19,8 % flere end året før, der også var rekordmåned.