SAS-fly i Københavns Lufthavn. (Foto: Marieke van Hulst Pedersen | Theaviationplatform.dk)

Nye forsinkelser truer i Københavns Lufthavn

Københavns Lufthavn vil frem til den 7. juli døgnlukke en af lufthavnens to hovedbaner i forbindelse med reparationsarbejde. “Der kan blive tale om forsinkelser på op til 15 minutter,” lyder det fra lufthavnen.

Det er ikke alene udfordringer med Naviairs flyvelederkapacitet, der kan være årsag til forsinkelser i Københavns Lufthavn i den kommende tid.

Københavns Lufthavn har nemlig igangsat en omfattende vedligeholdsarbejde af den 3.600 meter lange bane 04L/22R, der er en af lufthavnens to hovedbaner og den længste i den danske hovedstadslufthavn. Arbejdet blev startet den 22. maj og løber helt frem til den 7. juli, hvormed det kommer til at gribe ind i højsæsonen.

I denne periode vil CPH forsøge af afvikle trafikken på hovedbane 04R/22L, der er 300 meter kortere, og afhængig af vindretningen kan der også blive tale om at tage tværbane 12/30 i brug. Dermed er der udsigt til, at der kan blive yderligere forsinkelser oveni, hvad manglen på flyveledere kan være årsag til.

Oversigt over banerne i København Lufthavn. (Grafik: CPH)

Københavns Lufthavns trafikchef, Kristoffer Plenge-Brandt, erkender, at man øger kompleksiteten i driften i CPH, når man tager en hovedbane ud, da der ikke vil være samme kapacitet, som hvis der var to hovedbaner i brug.

“Vi vurderer dog stadig, at vi vil kunne håndtere trafikken forholdsvist regelmæssigt. Vi har nogle peaks om dagen med 34 ankomster per time, og der vil vi have udfordringer med at flytte trafikken rundt. Der kan blive tale om forsinkelser på 10 til 15 mintutter, når det står værst til,” siger Kristoffer Plenge-Brandt til Check-in.dk.

Brug for varm og tør periode
Mange vil sikkert undre sig over, hvorfor Københavns Lufthavn igangsætter en udskiftning af 90.000 kvadratmeter belægning på hovedbanen og de tilhørende rulleveje lige op til og ind i højsæsonen. Men det er der ifølge trafikchefen en god forklaring på.

“Det skal være i en periode, hvor der er størst sandsynlighed for, at der er tørt og varmt samt mange lyse timer.”

Udover udskiftning af belægningen er der også planlagt andre vedligeholdsopgaver, når banen alligevel er lukket ned. Dermed udnyttes situationen optimalt, mens der bliver blive arbejdet på alle hverdage fra kl. 06.00 til 18.00 samt lørdage fra kl. 06.00 til 14.00.

Sidste efterår fra den 18. til den 28. september var bane 04R/22L lukket i en periode på 10 dage, og samme bane var lukket fra den 4. august til 20. august 2021. Dengang var der tale om tjek af banelys samt vedligehold af belægningen.

Tæt dialog med Naviair
Ifølge trafikchefen har man vidst siden sidste år, at vedligeholdsopgaverne skulle igangsættes, og det er kravet til sikkerheden, der har nødvendiggjort, at arbejdet ikke kunne udsættes.

“Vi kunne ikke vælge at sige, at vi bare kunne vente til om et år,” lyder det.

Med udsigt til forsinkelser i de næste syv uger foregår en tæt koordinering af trafikafviklingen med Naviair, så generne for flyselskaber og passagerer kan minimeres.

“Vi har siden december sidste år haft en god og tær dialog med Naviair og en fælles plan for, hvordan vi kan håndtere det bedst muligt. Det burde være håndterbart, når vi har tilstrækkelig flyveledelse på,” understreger Kristoffer Plenge-Brandt.

De kommende uger vil dog vise, om Naviairs sommerplan for Københavns Lufthavn kan forenes med udfordringerne i forbindelse med vedligehold af hovedbanen.

 

Relaterede artikler:

CPH lukker hovedbane i 10 dage

CPH midlertidigt lukket for store fly

Københavns Lufthavn lukker to startbaner

Få hurtig adgang til artiklen

Vælg det abonnement, der passer til dig eller din virksomhed

DKK 95

1 måned

(Ingen binding. Løbende abonnement, der kan opsiges til udgangen af en periode)

 

DKK 285

3 måneder

(Ingen binding. Løbende abonnement, der kan opsiges til udgangen af en periode)

DKK 995

12 måneder

(Ingen binding. Løbende abonnement, der kan opsiges til udgangen af en periode)

Allerede abonnent?