(Foto: Linda Chen)

Nyere fly ophugges til skrot

Den første Boeing 737-600 NG er på vej til at blive ophugget til skrot. Flyet er kun 11 år gammelt og blev leveret til SAS tilbage i 1999. Siden 2005 har flyet været beskæftiget hos det nu lukkede Flyglobespan og til sidst hos egyptiske Midwest Airlines.

Mens flere luftfartsselskaber flyver rundt med over 20 år gamle MD-80 fly er et 11 år gammeltBoeing 737NG (NewGeneration) fly allerede sendt til skrot. Det er samtidig det første NG-fly, der tages ud af produktion til gengæld for skrotning.

Der er tale om en Boeing 737-600NG, der under registreringen SE-DNUblev leveret til SAS den 30. april 1999. Flyet blev i maj 2005 overtaget af det nu lukkede skotske selskab Flyglobespan, inden det tilsyneladende har endt sin dage hosegyptiskeMidwest Airlines, der overtog flyet i marts 2009.

Flyet er nu blevet fløjet til Kemble i England, hvor det skal skilles ad og delene sælges som skrot. Denne øvelse foretages af selskabet Air Salvage International, der bekræfter oplysningen på selskabets hjemmeside.

Flyethavde under SAS-ejerskabetværet udsat for en lidt ublid medfart.Den 15. april 2004røg flyet aflandingsbanen i den svenskelufthavnÄngelholm efter en situation, hvornæsehjulet på flyet ved enhastighed på ca. 110 km/tstyrede til højre efter landingen. Piloterne formåede ikke holde flyet på landingsbanen, og næsehjulet og flyets forreste del endte udenfor banen.

Ingen kom til skade ved hændelsen. Den svenske havarikomission skrev efterfølgende i sin rapport, at flyproducenten (Boeing) havde oplyst, at der var kendt, at næsehjulets bevægelsesfrihed kunne afstedkomme situationer, hvor det rykkede til en af siderne, hvis der ikke blev korrigeret tilstrækkeligt på roret.Men det var en situation, der opstod i færre end 100.000 flyvninger, således at den blev karakteriseret som “Major Event” og ikke “Hazardous”.

Omdet pågældende flyhar været et “mandags-fly“ og dermed årsagen til at det nu tages ud af produktion til ophug, skal være usagt. Men det er bemærkelsesværdigt, at et moderne fly af denne type og medkun 11 på registreringsattesten, ender sine dage som skrot.

Foto: SE-DNU i SAS-farverne. Midwest Airlines har nu sendt flyet til ophugning i England.