Nyt lavpunkt for Cimber-aktien

Tirsdag faldt Cimber Sterling-aktien til et nyt lavpunkt da aktien lukkede i kurs 2,24. Siden børsintroduktionen i december 2009 er aktien faldet mere end 75 %. Med den aktuelle kurs er selskabets samlede værdi nu under 102 millioner kroner.

Fra fondsbørsen kendes udtrykket, at man ikke skal gribe faldende knive. Udtrykket henviser til aktier, der falder skarpt, hvor det nok kan være fristende at købe til den lave kurs, men hvor kursen kan være på vej yderligere ned.

For det børsnoterede luftfartsselskab Cimber Sterling er det svært ikke at nikke genkendende til sandheden i udtrykket. Tirsdag faldt Cimber Sterling til et nyt lavpunkt, da aktien lukkede i kurs 2,24.

Siden børsintroduktionen 1. december 2009 er aktien dermed faldet mere end 75 % fra introduktionskursen på 10 kroner. Og den kurs var tilmed under det halve af de 20-24 kroner per aktie, som det oprindelige børsprospekt havde indikeret.

Med den aktuelle kurs er selskabets samlede værdi nu under 102 millioner kroner.

Selskabet har kæmpet med følgerne af askeskyen, hårdt vintervejrsamt hidtil uset konkurrence og har derfor været presset økonomisk. Derfor erder bl.a. solgt flere fly, somderefter leaset dem tilbage.

Sidenbørsintroduktionen har Cimber Sterling kæmpet for at bevise foretningsmodellens bæredygtighed, men i juni 2010 kom et meget skuffende årsregnskab med et underskud før skat på næsten 300 millioner kroner.

Og så sent som i marts 2011 måtte Cimber Sterling nedjustere forventningerne igen efter et 3. kvartal 2010/11 med vækst i antallet af passagerer, men også stærkt stigende brændstofpriser.

Resultatet levede ikke op til ledelsens egne forventninger, og der blev iværksat konkrete initiativer til styrkelse af resultatudvikling og kapitalstrukturen.

For 2010/11 ventes nu en omsætning på omkring 2 milliarder kroner, men resultatet af den primær drift før særlige poster blev nedjusteret til et forventet underskud på 125-145 millioner kroner mod tidligere udmeldt 20-80 millioner kroner.

Det er resultater som disse, der er blevet straffet hårdt på fondsbørsen, og tilbage står desværre, at selskabets hidtidige optræden som børsnoteret selskab har været en lang deroute for aktionærerne.

Kurslisterne for Cimber Sterling er trist læsning, og det er aktiemarkedets nådesløse dom over luftfartsselskabet, der flere gange har skuffet med nedjusteringer og ledelsesmæssig uro i såvel direktion som bestyrelse.

Til gengæld åbner den lave børsværdi også for spekulationer om, at Cimber Sterling kan få nye ejere eller foretage en afnotering for at spare penge og skabe arbejdsro.