Nyt SAS American Express Card

Nyt kortsamarbejde mellem American Express og SAS skal styrke relationen til skandinaviske virksomheder.

Det har været længe undervejs – men nu er samarbejdet mellem American Express og SAS blevet konkretiseretmed lanceringen afdet nye SAS American Express Corporate Card.

Allerede den 6. februar kunne de to parter offentliggøre samarbejdet. I den forbindelse udtalte Robin Karmark, derpå det tidspunkt varsenior vice president i SAS med ansvar for marketing og salg: “I et marked med vanskelige markedsvilkår, er det mere vigtigt end nogensinde, at etablere stærke partnerskaber, som kan komme vore kunder til gode samt skabe nye forretningsmuligheder for såvel American Express som SAS Gruppen.“

Ved at vælge SAS American Express Card kan virksomhederne opnå gode besparelser og optjene ekstra SAS Credits til nye flyrejser med SAS. Ved en række betalinger opnår de forretningsrejsende desuden EuroBonus-point, der kan bruges til flyrejser med SAS og partnere.

SAS Amex

Rent konkret betyder det, at rejsende fra virksomheder under SAS Credits programmet vil blive tilskrevet 1 (én) ekstra “credit“ pr. 100 kr, hvis det kombinerede kort er anvendt som betalingsmiddel for flybilletter med SAS, Blue1 eller Widerøe.

“Partnerskabet med SAS er særdeles vigtigt for American Express. Vi er stolte af, at vi sammen kan tilbyde et kort, der giver konkret værdi tilbage til virksomhederne, giver den hurtigste optjening af SAS Credits i Norge og Danmark og samtidig giver forretningsrejsende trygheden ved at have en førsteklasses rejseforsikring i ryggen, uanset hvor de bevæger sig hen,“ siger Philip McGuinness, Vice President og Head of American Express Commercial Cards i de nordiske lande.

Rejsende der ønsker at erhverve sig kortet, skal dog være opmærksom på, at der skal udfyldes to ansøgingsformularer. En til hver af de to selskaber.