Op imod en halv million flere med Cimber Sterling

I 2010 transporterede Cimber Sterling knapt 2 millioner passagerer på selskabets egne ruter. Det er en stigning på 30,8 procent i forhold til året før og en vækst på næsten en halv million passagerer. Dermed er Cimber Sterling et af de regionale selskaber i Norden med størst vækst.

CHECK-IN.dk kunne torsdag berette om det norske lavprisflyselskab Norwegian, der i 2010 havde sat europæisk vækstrekord blandt de mellemstore luftfartsselskaber i Nordeuropamed en samlet vækst på 21,2 procent.

Danske Cimber Sterling er også tæt på at være topscorer i passagervækst. Det er i stedet blandt de nordiske regionale luftfartsselskaber, at Cimber Sterling kan gøre sig gældende. Selskabets passagertal steg med ikke mindre end 30,8 procent i 2010 i forhold til året før. Nettovæksten var på ca. 464.000 passagerer og bringer dermed det samlede passagertalop i nærheden af2 millioner -eller helt præcist1,971 millioner på egne ruter.

Detsikrer formentlig Cimber Sterling en topplacering blandt de mest vækttunge nordiske regionale luftfartsselskaber. Det er formentlig kun det Göteborg-baserede City Airline, der kan gøre Cimber Sterling rangen stridig. Men det svenske regionale selskab har endnu ikke offentliggjort trafiktal for december.

Uændret markedsandel på indenrigsruterne

På de danske indenrigsruter transporterede Cimber Sterling 986.939 passagerer, hvilket således er tæt på millionen. Det sikrede Cimber Sterling en samlet markedsandel på 46 procent, mens SAS måtte nøjes med 31 procent og Norwegian omkring 23 procent.

Da Cimber Sterling offentliggjorde sit børsprospekt i november 2009 estimerede selskabet også sin markedsandel på dansk indenrigs til at være ca. 46 procent. Markedsandelen er således uændret ved udgangen af 2010, selvom det er Cimber Sterlings målsætning at være markedsleder gennem en markedandel på minimum 60%. En målsætning der på baggrund af 2010-tallene efterhånden synes at være svært opnåelig gennem organisk vækst.

Trods det faktum, at det ikke er lykkedes for Cimber Sterling at vinde markedsandele i indenrigstrafikken, er der alligevel positive delresultater. Således har Cimber Sterling haft en vækst på 30.000 passagerer – eller lige knapt 20 procent – på København-Karup ruten trods konkurrence fra lavprisflyselskabet Norwegian.

Dermed har selskabet ikke alene evnet af fastholde sin egen trafik, men har også formået atvinde en del af detnye marked på den væksttunge indenrigsrute. Norwegian har dog tilkæmpet sig en markedsandel på 38,2 procenti løbet af de elleve og en halv måned, hvor selskabet har været aktiv på ruten.

Foto: Cimber Sterling har fået næsten en halv million flere passagerer i flyene i 2010sammenlignet med året før.