Oslo Lufthavn markedsfører flyruter fra København

Oslo Lufthavn er en af de skandinaviske konkurrenter til Københavns Lufthavn. Den norske storlufthavn har i år blandt andet tiltrukket nye langdistanceruter til New York og Doha. Men alligevel vælger lufthavnen at markedsføre SAS-ruter via København.

“Det er dejligt at være dansk i Norge!“ Det velkendte slogan kan man nikke genkendende til i Københavns Lufthavn.

Her har man nemlig fået uventet hjælp fra den konkurrerende storlufthavn i Oslo. I det seneste nyhedsbrev fra Oslo Lufthavn markedsføres den nye SAS-langdistancerute, der etableres den 1. marts 2012 fra Københavns Lufthavn til Shanghai.

Teksten lyder således: “Fra 1. mars 2012 kan du fly til Shanghai med SAS via København. Shanghai er en av Kinas største byer, med en befolkning på over 18 millioner. I dag er Shanghai en pulserende metropol med høy puls og rivende utvikling, men samtidig med en stolt historie. Opplev storbyen selv – bestill fly til Shanghai i dag på sas.no!“

Oslo Lufthavns markedsføring af langdistanceruter fra Københavns Lufthavn kan virke lidt besynderlig, når de to lufthavne i forvejen konkurrerer på langdistanceruter.

I 2011 er det lykkedes Oslo Lufthavn at tiltrække en ny rute med SAS til New York-Newark samt QatarAirways direkte til Doha. I forvejen tilbyder Oslo Lufthavn langdistanceruter med Thai Airways til Bangkok, Norwegian til Dubai og Pakistan International Airlinestil Islamabad.

Hos Københavns Lufthavn siger pressechef Søren Hedegaard Nielsen i en kommentar tilOSL-markedsføringen af langdistanceruter fra København:

“Det ligger slet i vores scope at markedsføre ruter via andre skandinaviske lufthavne. Der er en forskel på de to lufthavne, hvor Københavns Lufthavn har en anden passagersammensætning. Det kan meget vel være historisk betinget, at man i Oslokan se en fordel i at lave den slags markedsføring.“

København er også interessant for norske rejsende

Hos Oslo Lufthavn har man en noget anderledes forklaring på, hvorfor nordmændene skal rejse via København, når man skal på langfart.

“I nyhedsbrevet markederfører vi nyheder fra flyselskaberne, som kan være nyttige for norske rejsende og det inkluderer også destinationer, som ikke er direkte tilgængelige fra Oslo Lufthavn. Målgruppen er norske rejsende, og derfor må indholdet også være interessant for dem,“ sigerSofie Bruun, der er pressetalskvinde i Oslo Lufthavn.

Sofie Bruun understreger samtidig, at Oslo Lufthavn også i det seneste nyhedsbrev fortæller kunderne om rejser med SWISS via Zürich til Beijing samt med Icelandair via Keflavik til Washington.

“SAS er en stor aktøri Oslo Lufthavn, og destinationer,der er tilgængelige med SAS via København er selvfølgelig også interessante for norske rejsende. Forøvrigt ønsker vi, at nyhedsbrevet skal bidrage til nye rejsende hos flyselskaberne fra Oslo Lufthavn.“