Otte måneder kostede 250 mio. kr.

Da Cimber Sterling i midten af november måned sidste år præsenterede selskabets børsprospekt forventede man et underskud før finansielle omkostninger og skat på mellem 20 og 40 mio. kroner. På blot 8 måneder ændrede dette sig til et samlet underskud på 294 mio. kr.

Luftfartsmarkedet er meget volatilt og svært at beregne. Det måtte Cimber Sterling, sande efter at selskabet for blot 8 måneder siden skønnede et årsresultat, der viste et minus på mellem 10 og 40 mio. kr. I stedet blev driftsunderskuddet før finansielle omkostninger og skat på hele294 mio. kr.

Dermed har de seneste 8 måneder hos Cimber Sterling kostet ca. 250 mio. kr. mere end oprindeligt antaget.

12.11.2009 Børsprospekt. EBIT på mellem -10 og -40 mio.
17.12.2009 Nedjustering til EBIT på -60 mio. kr.
24.02.2010 Nedjustering til EBIT på mellem -200 og -220 mio. kr.
06.07.2010 Årsregnskab. EBIT på294 mio. kr.

Cimber Sterling havde ellers taget alle forbehold i børsprospektet. “Resultatforventningerne er meget følsomme over for ændringer i nøglefaktorer.“ Noget kunne tyde på, at alle ændringerne i nøglefaktorerne var til ugunst for Cimber Sterling.

Passagertallet var forventet til at lande mellem 1,775og 1,825 mio. Det blev realiseret til 1,643 mio. passagerer. Kabinefaktoren var til gengæld bedre end forventet. Cimber Sterling havde budgetteret med beskedne 61 % inklusive charter. Da året blev gjort op kunne man i stedet konstatere, at 66 % af sæderne var solgte.

Men sæderne blev solgttil en væsentligt lavere pris end først antaget. Den såkaldte “yield“ kom under pres. Den gennemsnitlige billetindtægt var oprindeligt budgetteret til at være 9 % lavere i 2009/10 end året før. Men den gennemsnitlige billetindtægt faldt i stedt med35 %.

Prisen på flybrændstof og forholdet mellem den danske kroner og den amerikanske dollar var også såkaldte “nøglefaktorer“, der påvirkede resultatet negativt.

Men færre passagerer i flyene og en højere billetindtægt er trods alt faktorer, som Cimber Sterling selv delvist har kunnet påvirkemå antages at have haft forudsætning for at kunne estimere mere præcist. Det var ikke tilfældet.

I begyndelsen af august måned kanCimber Sterling fejre selskabets 60 års fødselsdag. Der er behov for en væsentligt styrket og bedre estimering af selskabets resultatforventinger, såfremt det sønderjyske luftfartsselskab skal bevare tilliden i markedet til også at kunne fejre fremtidige mærkedage.

Foto: Administrerende direktør Jacob Krogsgaard og finansdirektør Henriette Schütze havde ikke held med resultat-estimeringen for Cimber Sterling.