Qatar øger kapacitet med 40 % fra fire europæiske byer

Qatar Airways med base i Doha udvider beflyvningen af Stockholm og varsler åbning af nye ruter til yderligere to byer i Europa.

Mellemøsten-selskabet Qatar Airways kaster sig i løbet af efteråret ind i en voldsom ekspansion. Der vil ske en kapacitetsøgning på 40 % på flyvningerne mellem Spanien, Grækenland, Frankrig og Sverige til det store internationale hub i Doha.

Kapacitetsudvidelsen betyder følgende:

Athen

Udvides til 9 flyvninger fra 25. oktober og to gange dagligt fra marts 2010

Paris

Udivdes fra 11 til 14 flyvninger (to gange dagligt) fra 25. oktober

Madrid

Udvides fra 4 til 7 ugentlige flyvninger fra 2. december

Stockholm

Udvides fra 4 til 5 ugentlige flyvninger fra 25. oktober

Qatar Airways

Via Doha er der et stort netværk af forbindelser videre til Mellemøsten, Afrika, Asien og nu også Australien. I de kommende måneder åbner der nye ruter til Amritsar, Goa og Melbourne – og kort efter til Sydney. Samtidig varsler Qatar Airways åbning af ruter til endnu to byer i Europa.

I forvejen flyver Qatar til 14 europæiske storbyer, hvorfor det kan være spændende, om yderligere en lufthavn i Skandinavian eller Nordtyskland er omfattet af den nye satsning. Et godt gæt kunne være Hamburg, Düsseldorf, Bruxelles eller eventuelt København eller Oslo.

Qatar flyverallerede tilStockholm, Manchester, London, Berlin, Frankfurt, München, Paris, Wien, Zürich, Geneve, Madrid, Milano, Rom og Athen.