SAS blev 385 mio. kroner mere værd

Aktiemarkedet reagerede nærmest ekstatisk på nyheden om, at SAS-ledelsen var nået i mål med spareplanen. SAS-aktien løftede sig med 23,73 procent, hvilket sendte markedsværdien op over 2 milliarder kroner.

Sjældent har en fremtrædende aktie fået et så stort comeback, som det var tilfældet med SAS-aktien på fondsbørserne i Stockholm og København igår.

Da dagen var omme, var der på Københavns Fondsbørs gennemført 1.539 handler, hvilket medførte, at kursen blev løftet med 23,73 procent fra kurs 4,92 til 6,10. Dermed blevdet skandinaviske luftfartsselskabsbørsværdi øget med 385 mio. kroner til lidt mere end 2 mia. kroner.

Kursniveauet er det højeste i mere end seks måneder, men stadig knapt 20 procent under niveauet for et år tilbage.

Livlig handel
Allerede fra morgenstunden da børserne åbnede kl. 09.00, var der livlig handel med SAS-aktien. Aktien blev hurtigt handlet op medomkring 25 procent og det niveau holdt hele dagen trods usikkerheden om, hvorvidt selskabet kunne komme i mål med en aftale med det danske kabinepersonale.

Det markante kursløft indikerer, at investorerne har fået fornyet tro på fremtiden for SAS. De kommende dage vil vise, hvorvidt aktien kan holde kursniveauet, eller om det var børsens “hysteriske kællinger“, der fik kursen til at stige eksplosivt.

Sydbanks aktieanalytiker Jacob Pedersensagde i en kommentar til Berlingske Business, at han mente, at kurshoppetvar for voldsomt. Han havdeforudset et udsving på mellem 15 og 25 procent.

“Det er en overreaktion. Den bør handles på det niveau, den gjorde fredag,“ sagde Jacob Pedersen i løbet af mandagen.