SAS fra Tokyo til Bergen

SAS vil også i 2010 på udvalgte afgange omlægge ruten fra Tokyo-København til i stedet at gå til Bergen på den norske vestkyst.

I perioden januar til marts 2010kan man opleve noget så usædvanligt som et SAS Airbus A340 fly i den nordnorskeHarstad/Narvik-lufthavn ved Evenes.I alt fire gange vil Airbus A340-flyet sætte landingshjulene på jorden i det vinterkolde område, hvor der er minustemperaturer døgnet rundt på dette tidspunkt af året.

Men også i sommeren 2010 vil SAS flyve direkte fra Japan til Norge. Bergen bliver atter destination for japanske turister, der vil flyve med det ordinære rutefly SK984 fra Tokyo, men som således kommer til at flyve udenom Københavns Lufthavn. Det vil berøre et mindre antal passagerer, der herefter er blevet ombooket til den ordinære afgang dagen før.

SK984 vil operere til Bergen den 10/7, 17/7, 24/7 og 14/8.

I marts måned sidste havde lufthavnen i Tromsø i øvrigt også besøg af en SAS Airbus A340.

En ny bilateral luftfartsaftale blev indgået mellem de skandinaviske myndigheder og Japan i efteråret 2008. Herigennem blev det muligt for skandinaviske selskaber at operere op til 18 ugentlige flyvninger til Japan, dog begrænset til 10 flyvninger til Tokyo. Idag flyver SAS syv ugentlige afgange fra København til Tokyo-Narita.