SAS havde i foråret stor succes med en lavpriskampagne – nu sættes der 650.000 billige billetter til salg resten af måneden.
I foråret gennemførte SAS “Big Sale kampagnen“, der var den største i selskabets historie. Ifølge SAS blev kampagnen en stor succes og nu iværksættes en ny kampagne med salgsperiode fra 20. – 31. august.
SAS fremhæver, at det er muligt at komme til New York og hjem igen for 3.495 kr. Det er dog ikke den billigste flybilletpris i markedet. Aktuelle kampagner fra henholdsvis Air France KLM, Austrian og Lufthavn tilbyder New York fra København til priser mellem 3.159 kr. og 3.329 kr. Det betyder en prisforskel på knap 10 % mellem Austrian som biligste selskab og SAS som dyreste selskab.
New York til 3.495 med SAS – dog ikke billigst i markedet
Men til gengæld lokker SAS med EuroBonus point, 20 kg gratis bagage, online/mobil check-in og gratis valg af sæde. Her adskiller selskabet sig dog ikke væsentligt fra sine konkurrenter.
“Når vi siger lavpris, så mener vi det. Vores kunder skal ikke klikke sig igennem en lang række gebyrer. Selvom vi har presset priserne i bund, har vi kvaliteten i top og hele tiden fokus på produkt og leverance, og vi er blandt Europas mest punktlige flyselskaber,“ siger marketing- og salgschef i SAS i Danmark, Per Møller Jensen.
Tilbudet gælder rejser i perioden fra den 1. oktober til og med den 15. december.