SAS lancerer boardingkort på mobiltelefonen

Det bliver nu muligt for kunder hos SAS at rejse udelukkende ved hjælp af en mobiltelefon.

I en forsøgsperiode, der løber fra 15. april til 1. juli, kan flypassagerer opleve enkeltheden ved at rejse med SAS mellem syv lufthavne: København, Gøteborg, Helsinki, London Heathrow, Oslo, Stavanger og Stockholm.

I denne periode vil det være muligt at få sit boardingkort på mobiltelefonen. Servicen vil være tilgængelig for alle passagerer, der rejser med telefoner med mobilt internet. Når man har checket ind via SMS eller på SAS Mobile Portal, vil boardinginformationer blive sendt med stregkode til telefonen. Det mobile boardingkort indeholder flynummer, sædenummer samt tider for afgang og ankomst.

SAS Mobile Portal

SAS Mobile Portal på www.sas.mobi

Stregkoden skal bruges til eventuelt registrering af bagage ved SAS Self Service-automater såvel som ved security, Fast Track security og adgang til loungeområder.

Finnair har siden begyndelsen af september 2008 tilbudt mobilt boardingkort ved afrejse fra København, ligesom Lufthansa og AirBerlin er meget aktive på dette område også.