SAS nedsætter transfertiden i København Lufthavn

SAS har med virkning fra 12. januar nedsat transfertiden i København Lufthavn med 25 %. Nu kan der skiftes fly med kun 30 minutters forbindelse.

Ankommer man med SAS eller Blue1 fra en række skandinaviskelufthavne vil det fremover være muligt at skifte fly i Københavns Lufthavn med kun 30 minutters forbindelsestid. Det er resultatet af et udvidet samarbejde mellem SAS og lufthavnen.

Det nye samarbejde omfatter alle rejser fra Bergen, Oslo, Stavanger, Göteborg, Stockholm og Helsinki til alle landende i Schengen-samarbejdet. Det sker ved, at alle fly så vidt muligt parkeres omkring finger B. Herudover vil Københavns Lufthavn og SAS samarbejde om at sikre en optimering af processen omkring bagagetransfer.

SGS

Hidtil har et flyskifte på disse forbindelser krævet minimum 40 minutters forbindelsestid. Men med det nye tiltag har SAS og Københavns Lufthavn styrket lufthavnens rolle som skandinavisk transfer-lufthavn. Den nye transfer-samarbejde forventes at øge antallet af transferpassager i Københavns Lufthavn med 50.000 om året.

Københavns Lufthavn mistede i 2009 næsten 500.000 transferpassagerer, hvorfor behovet absolut er til stede for at styrke de aktiviteter, der kan fastholde lufthavnens position som international transfer-lufthavn.

Link: Kort over Københavns Lufthavn