SAS tester ny teknologi i Aalborg Lufthavn

Op imod 40 hyppigt rejsende SAS-kunder på Aalborg-København ruten vil af SAS få tilbudt at teste den nye NFC-teknologi, der vil kunne sikre hurtigere check-in, sikkerhedskontrol og boarding. Produktet kalder SAS for Smart Pass og testes i løbet af foråret i tre skandinaviske lufthavne.

Aalborg Lufthavn kunne i begyndelsen af juni måned sidsteårsom den første lufthavni verden tage et nyt bagagehåndteringssystem i brug, der udelukkende er baseret på den såkaldte RFID-teknologi.

Nu er den nordjyske lufthavn atter i front med ny teknologi. Det er SAS, der har valgt Aalborg Lufthavn som en af tre skandinaviske lufthavne, der skal deltage i en test af det nye Smart Pass-produkt, der er baseret på den nye NFC-teknologi (Near Field Communication).

Inden længe vil mobiltelefoner få indbygget NFC-teknologi. Men indtil da kan teknologien integreres i særlige mærkater, der kan påklæbes elektroniske anordninger. Det er på denne måde, at SAS vil lancere Smart Pass-projektet.

Rent konkret betyder det, at udvalgte rejsende med SAS får tilsendt en sticker med NFC-teknologiindeholdende EuroBonus-data om den rejsende. Denne sticker skal påklæbes mobiltelefonen, der herefter skal holdes op foran en såkaldt ‘NFC-reader“ enhed i afgangslufthavnen, hvormed check-in, sikkerhedskontrol og boardingvil foregå hurtigere og mere effektivt.

Foreløbig er lufthavnene i Aalborg, Malmø og Aalesund udvalgt til Smart Pass-projektet. “Den primære årsag for valget af disse lufthavne er,at der findes nogle meget frekvente rejsende,“ fortæller Per Møller Jensen, der er Vice President, Brand, Marketing og EuroBonus hos SAS. Herudover har alle tre lufthavne det såkaldte “Stanli 5“ check-in system, der gør håndteringen mere enkel.

I den indledende testfase der igangsættes inden udgangen af februar måned, vil omkring otte udvalgte rejsende i to ugerteste Smart Pass-systemet i hver af de tre lufthavne. I løbet af marts måned igangsættes anden fase, der omfatter ca. 30 rejsende fra hver af de tre SAS-stationer. Alle rejsende i testfasen er enten Euro Bonus Pandion eller Euro Bonus Guld medlemmer hos SAS.

I løbet af 2. og 3. kvartal er det hensigten at udrulle Smart Pass til alle SAS Guldkort-medlemmer. Smart Pass vil blive tilbudt på alle skandinaviske SAS-ruter samt på ruter fra Skandinavien til Europa (dog kun Schengen-lande).

Nogen tyder på, at SAS er ganske meget på forkant med den teknologiske udvikling omkring Smart Pass-projektet. Der er nemlig endnu ikke mobiltelefoner, der har indbygget NFC-teknologi, men det løses dog ganske elegant af SAS gennem muligheden for at påsætte en sticker bag på den rejsendes mobiltelefon.

“Vi er ikke bekendt med at nogle telefoner endnu har denne teknologi indbygget, men både Nokia og Samsung har tidligere annonceret at de i løbet af 2011 kommer med telefoner med NFC,“ fortæller Per Møller Jensen fra SAS.

Foto: Smart Pass er det nye produkt fra SAS, der skal gøre det hurtigere og mere effektivt at rejse gennem lufthavnen.