Slut med rute til Newcastle

For to år siden gennemførte Cimber Sterling verdens måske korteste rutelukning, da selskabets rute fra København til Newcastle blev lukket – og genåbnet tre dage senere. Nu er ruten definitivt lukket for denne omgang.

Det blev kaldt historiens absolut korteste rutelukning, da Cimber Sterling den 8, maj 2009 lukkede ruten mellem København og Newcastle for at genåbne den blot tre dage senere.

Dengang lykkedes det at frigøre kapacitet, således at ruten kunne overleve ved at senerelægge hverdagsafgangen med 20 minutter,mens søndags-afgangen blevændret fra morgenafgang til eftermiddagsafgang.

Men nu er det definitivt slut med Newcastle i denne omgang. Cimber Sterling har således valgt at tage ruten ud af sommerfartplanen i år.

Cimber Sterlingharsiden foråret 2007 opereret ruten med et CRJ200 fly til 50 passagerer – med undtagelse af de tre dage i maj 2009, hvor ruten “ophørte“.

Beslutningen om at nedlægge ruten bliver uden tvivl beklaget hos ledelsen i Københavns Lufthavn. Ikke alene mister lufthavnen en forretningsrute til Storbritannien, men da Københavns Lufthavne A/S ejer 49 procent af Newcastle International Airport Ltd.,vil det fremover være mere besværligt at foretage rejser og besøg hos det britiske lufthavnsselskab.