Thai og SAS har afsluttet opgraderings-samarbejde

Economy Extra-passagerer hos SAS kan ikke længere blive opgraderet på Thai-ruterne fra Bangkok til en række destinationer.

Igennem flere år har SAS og Thai Airways haft et samarbejde, hvor passagerer rejsende på Economy Extra med SAS til Bankok er blevet tilbudt opgrading til Business Class på de såkaldte gennemgangspriser til andre destinationer i Asien og Oceanien.

Denne aftaler er pr. 1. september bortfaldet. Det betyder, at rejsende på Economy Extra med SAS fremover vil blive placeret på Economy Class, hvis rejsen går videre med Thai til Hong Kong, Singapore, Kuala Lumpur, Sydney, Melbourne, Perth og Auckland.

SAS Economy Extra

SAS Economy Extra-passagerer fra Business til Economy hos Thai

Der har altid været et tæt samarbejde mellem SAS og Thai Airways, der begge er medlemmer i Star Alliance. SAS var således fødselshjælper til Thai Airways, der i 1960 blev skabt som et joint-venture mellem SAS og den thailandske regering. SAS ejede ved etableringen 30 % af selskabet, men afhændede i 1977 den sidste ejerandel i det thailandske selskab.

Thai Airways operereri vinterfartplanen 2009/10dagligt fra de skandinaviske hovedstæder til Bankgkok, mens SAS kan tilbyde seks ugentlige afgange fra København til den thailandske hovedstad.