To nye Iberia-destinationer i Afrika

Iberia har indenfor den seneste uge udvidet antallet af destinationer i Afrika fra 11 til 13. Fra Madrid flyver det spanske flyselskab fremover til Nouakchott i Mauretanien og Accra i Ghana.

Spanske Iberia har netop åbnet to nye ruter til Afrika. Den første rute er til Mauretanien, der mod nordøst grænser op til Algeriet, mod øst og sydøst mod Mali, mens Senegal er naboen mod sydvest. Direkte vest ligger Atlanterhavet, og mod nordvest finder man Vestsahara. Så skulle geografienligesom være på plads.

Det er Mauretaniens hovedstad Nouakchott, der er destinationen på den nye rute, der udgår fra Madrid med en mellemlanding på Gran Canaria. Ruten åbnede den 12. juli og der flyves to gange ugentligt på torsdage og søndage fra Madrid,mens returflyvningerne finder sted den efterfølgende dag fra Nouakchott.

Der flyves med et Airbus A321-fly i en to-klasses version med i alt 200 sæder. Ruten skal opfylde behovet for rejser mellem rejser Mauretanien, De Kanariske Øer og andre europæiske destinationer, herunder forretningsrejsemarkedet relateret til den mauretanske fiskeindustri.

Ghana er vækstmarked
Onsdag den 18. juliåbnede Iberia så endnu en rute til Afrika. Ruten går til Accra, der er hovedstad i Ghana i Vestafrika. Skal geografienridses opomkring detteland, finder man Elfenbenskysten mod vest, Burkina Faso mod nord, Togo mod øst og Atlanterhavet mod syd.

Den nye nonstop-rutefra Madrid til Accra afspejler de stigende europæiske investeringer i Ghana, der er et af de hurtigstvoksende lande i Afrika. Derfor er potentialet for forretningsmarkedet stort, men der er også en voksende turisme i landet.

Der flyves to gange ugentligt fra Madrid på tirsdage og fredage. Returflyvningerne finder sted fra Accra den efterfølgende dag.

På denne rute benytter Iberia fly af typen Airbus A319 med 122 sæder, hvoraf 14 sæder er på BusinessClub med en afstand på 127 centimeter mellem stolerækkerne. Sæderne er nydesignede med en bredde på 55 centimeter, har justerbar ryg og fire indstillelige hovedpositioner samt ben- og fodstøtter. Herudover forkæles Business Club-passagererne med en eksklusiv toilettaske, bløde puder og dobbeltsidede tæpper.

Fra 11 til 13 afrikanske destinationer
Med Iberias nye ruter til Mauretanien og Ghana styrkes det spanske flyselskabs position i Afrika. Der flyves således i dag til Algiers og Oran (Algeriet), Casablanca, Marrakech, Rabat og Tanger (Marokko), Dakar ( Senegal), Kairo (Egypten), Lagos (Nigeria), Luanda (Angola) og Malabo (Ækvatorial Guinea).

Heruodverkan Iberia tilbyde yderligere 11 afrikanske destinationerunder codeshare-aftaler med andre flyselskaber.

Iberia lukkede den 30. april overraskende selskabets rute fra Madrid til Johannesborg i Sydafrika. I stedet tilføjede IAG-søsterselskabet British Airways tre ekstra ugentlige afgange fra London-Heathrowtil den sydafrikanske millionby.