Air France- KLM Group. Arkivfoto.

To nye interkontinentale destinationer fra Air France KLM

Air France KLM fortsætter den interkontinentale ekspansion. Vinterfartplanen 2011/12 bringer Punta Cana i Den Dominikanske Republik ind som interkontinental destination nr. 69 hos KLM. Samtidig åbner Air France en rute til Cape Town i Sydafrika.

Der er fart på den interkontinentale ruteekspansion hos luftfartsgiganten Air France KLM. Det er især destinationer i Caribien, som det fransk-hollandske selskab har fået øjenene op for.

KLM etablerer således den 31. oktober en rute fra Amsterdam til Punta Cana i Den Dominikanske Republik med to ugentlige afgange. Det bliver samtidig KLM-destination nr. 69 på det interkontinentale rutekort.

“I forlængelse af vore tidligere udmeldinger om ekpansion af vores caribiske netværk med ruter til Aruba, Bonaire og Curaçao samt den nye rute til Havana, glæder det mig at kunne meddele, at KLM tilføjer Punta Cana som destination fra vinteren 2011. Den Dominikanske Republik er en pragtfuld feriedestination med en stor efterspørgsel. Vi ser frem til at gøre denne destination til en succes,“ siger KLM´s koncernchef Peter Hartman.

Den Dominikanske Republik er en ideel feriedestination for europæere, som bl.a.tiltrækkes af de mange luksushoteller. Det syd-østlige kystområde er kendt for de lange strande og det klare blå vand med et stort koralrev liggende lige udenfor kystlinien. Der er også flere store nationalparker i nærheden af Punta Cana, herunder øen Saona.

KLM vil anvende de ældre MD11-fly på flyvningerne til Punta Cana. Flyene vil være indrettet i en version med 285 passagerer, hvoraf 24 er i World Business Class, men de resterende 261 er på Economy Class.

Der flyves fra Amsterdam på mandage og torsdage kl. 10.00med en mellemlanding i Havana, således at ankomst i Punta Cana bliver kl. 19.30. Returflyvningen finder sted blot en time senere kl. 20.30, hvorfra der flyves non-stop tilSchipol med ankomst i Amsterdam kl. 10.00 næste dag lokal tid.

Cape Town – ny destination hos Air France

Få dageefter opstarten af KLM-ruten til Punta Cana etablerer Air France en rute fra Paris-Charles de Gaulle til Cape Town i Sydafrika. Med start den 3. november flyves der 3 gange ugentligt til storbyen i det sydvestlige hjørne af Sydafrika.

Her vil det være en Boeing 777-200 med i alt 309 sæder, der skal udføre flyvningerne. Der bliver plads til 35 sæder i Business Class, 24 sæder i Premiium Voyager-kabinen samt 250 sæder i Vouyageur/Economy-sektionen.

Der flyves tirsdag, torsdag og lørdag fra Paris-Charles de Gaulle kl. 10.40 med ankomst i Cape Town kl. 22.50 lokal tid. Returrejsen foregår onsdag, fredag og søndag kl. 01.15 fra Cape Town med ankomst i Paris-Charles de Gaulle kl. 11.35.

“Air France indsatte Airbus A380-flyet til Johannesburg i februar 2010, men lanceringen af non-stop fly til Cape Town illustrerer vort ønske om at fortsætte ekspansionen i Sydafrika ved samlet at tilbyde 24 ugentlige afgange til Sydafrika i vinterprogrammet 2011/12fra vore to ‘hub’s i Paris-Charles de Gaulle og Amsterdam-Schipol,“ udtaler Pierre Descazeaux, der er Senior Vice President, Air France-KLM Africa & Middle East.

På det afrikanske kontinent åbner Air France KLM i alt fire nye destinationer i 2011, henholdsvis Freetown (Sierra Leone), Monrovia (Liberia), Bata (Ækvatorial Guinea) samt Cape Town. Det bringer antallet af afrikanske destinationer op på i alt 38 i vintertrafikprogrammet 2011/12.