Vagn Sørensen-exit sender Cimber-aktien ned

Torsdagens meddelelse om Vagn Sørensens exit fra Cimber Sterlings bestyrelse faldt ikke i god jord hos investorerne. Kursen på selskabets aktier faldt med omkring 4,5 %, således at selskabets lidt mere end 3.700 aktionærer kunne indkassere yderligere et tab på omkring 7 mio. kroner.

Cimber Sterling, der tirsdag den 6. juli er regnskabsaktuel, fik torsdag et mindre kurshug på Københavns Fondsbørs efter meddelelsen om Vagn Sørensens farvel til bestyrelsen kort før regnskabsaflæggelsen.

Bestyrelsesformand N.E. Nielsen udtalte torsdagtil boarding.dk, at Vagn Sørensen over en periode havde haft ønsket om at forlade Cimber Sterlings bestyrelse p.g.a. manglende tid. Arbejdsbyrden var blevet større efter at selskabet var blevet børsnoteret samtidig med, at ugunstige konjunkturer og vanskelige konkurrencevilkår har kostet ekstra tid og kræfter.

Meddelelsen om Vagn Sørensens fratrædenblev ikke særligt positivt modtaget af investornerne. Aktien blev sendt ned medomkring 4,5% til kurs 3,26. Det betød, at der blev barberet yderligere ca.7 mio. kr. af selskabets markedsværdi, således at aktierne nu samlet har en værdi af knapt 148 mio. kroner.

Cimber Sterling har lidt mere end 3.700 aktionærer. De største aktionærer er familieselskaberne Bardin ApS (13,2%), Helenia Holding ApS 13,2%) ogKoch & Nielsen (13,2%). Danfoss-familien ejer 6,6% gennem B&MC Holding, mens Karsten Ree via ReeKredit har 11 % af aktiekapitalen.

Cimber Sterling forventede ved udgangen af selskabets 3. kvartal (pr. 31. januar 2010) at ende op med et negativt årsresultat før renter og afskrivninger på mellem 200 og 220 mio. kr. Det var vel at mærke før den islandske askesky ramte flytrafikken samt inden vinteren med de mange trafikforstyrrelser og af-isningsomkostninger havde sluppet sit tag.

Der gættes i markedet på et årsresultat på den forkerte side af 250 mio. kroner, da askekrisen medførte betydelige omkostninger for selskabet.

Alene ved udgangen af 1. kvartal havde Cimber Sterling tabt 90 mio. kroner på 8 % færre passagerer end forventet samt 55 mio. kroner på 5 % lavere gennemsnitspriser i forhold til budgettet. Herudover havdedet dårlige vintervejrtil og med 31. januar kostet selskabet op imod 25 mio. kroner.

Offentliggørelsen af årsregnskabsmeddelelsen for perioden 1. maj 2009 – 30. april 2010 finder sted den 6. juli kl. 11.00.

Foto: Vagn Sørensen forlod torsdag Cimber Sterling-bestyrelsen, hvilket sendte kursen på selskabets aktier ned.