Nu er det muligt at komme ekstra billigt til Grønland eller Island baseret på kampagner fra Air Greenland og Icelandair.
Air Greenland fejrer 50 års jubilæum i 2010, men selskabet har allerede taget hul på festlighederne i den forbindelse.Ved bestilling ingenjuleaften den 24. december tilbydes en returbilet til Grønland for 1.960 kr. Hertil kommer dog skatter og afgifter, således at totalprisen løber op i 2.462 kr.
Så hvis man har lyst til moskussafari, at køre hundeslæde og besøge indlandsisen i Kangerlussuaq, hvor man har mulighed for at se nordlys, er der ikke noget at betænke sig på. Tilbudet gælder på Air Greenlands flyvninger mellem 11. januar og 28. februar 2010.
Air Greenland tilbyder i vinterhalvåret fire ugentlige afgange fra København til Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) med Airbus A330-200.
Til Grønland for 1.960 kroner eksklusiv skatter og afgifter
Også Icelandair er i markedet med et særligt tilbud. Det islandske flyselskab tilbyder med salg i dagene fra 10 – 13. december en reutrbillet til Keflavik for kun 1.280 kr. Rejseperioden er 5. januar til 10. februar 2010 – begge dage inklusive.
Icelandair flyver alle ugens dage fra København til Keflavik kl. 13.20 og igen kl. 20.10 på alle ugens hverdage undtaget tirsdag og lørdag.