Virgin skaber sin egen luftfartsalliance

For mange luftfartsselskaber er valget SkyTeam, Star Alliance eller Oneworld. Virgin går endnu engang nye veje. Koncernens selskaber laver sin egen lille alliance med deltagelse af tre Virgin-ejede luftfartsselskaber.

Sir Richard Branson har altid været kendt for at tænke utraditionelt og gå mod strømmen. Dette er også tilfældet i holdningen til luftfartsselskabernes alliancer.

Lige nu konsoliderer mange selskaber sig i en af de tre internationale alliancer, henholdsvis SkyTeam (Air France KLM), Star Alliance (Lufthansa) og Oneworld (British Airways). Men Virgin-koncernen vil i første omgang selv.

Det betyder, at Virgin-selskaberne Virgin Atlantic Airways, Virgin America and V Australia/ Virgin Blue knyttes tættere sammen. Hidtil har de tre selskaber haft separate loyalitetsprogrammer, henholdsvis Flying Club hos Virgin Atlantic, Elevate hos Virgin America og Velocity hos V Australia/Virgin Blue.

Fremover vil det være muligt at optjene bonuspoint hos ét af selskaberne og anvende dem på et andet.

For at stimulere interessen har hver af de tre Virgin-selskaber igangsat en konkurrence, der løber frem til 31. december 2010. Reglerne er simple – hvis man booker en flyrejse på to af Virgin-koncernens flyselskaber inden året udgang, så deltager man i konkurrencen om at vinde en uges ferie påSir Richard Branson’s privateø Necker Island, der er en del af jomfruøerne (British Virgin Islands) i Caribien.

“Virgin er kendt over hele verden for legendarisk inflight-service, mennu bliver der endnu større fordel ved at flyve med et af vore luftfartsselskaber,“ siger Sir Richard Branson, der er grundlægger af og topchef for Virgin Group.

Udover bonus-samarbejdet har selskaberne også indgået såkaldte interline-agreements, der er et teknisk billetsamarbejde, hvor man kan foretage én samlet rejse med Virgin-selskaberne udstedt på én billet.