Wings of Bornholm opfylder stadig ikke EU-lovgivning

EU´s tredje luftfartspakke præciserer, at luftfartsselskaberne skal specificere flypriserne. Denne regel overtræder Wings of Bornholm.

Det nyebornholmske luftfartsselskab Wings of Bornholm har vanskeligt ved at leve op til forbrugerlovgivningen og EU-regler om salg og markedsføring af flybilletter.

Igår kom det frem, at selskabet på sin hjemmeside ved en fejl havde oplyst, at man ikke agtede atkompensere passagererne i tilfælde af forsinkelser og aflysningeri henhold til EU-forordning 261/2004. Efter omtale af sagen blev fejlen rettet på selskabets hjemmeside.

Men hjemmesiden opfylder stadig ikke EU-kravene. Revisionen af EU´s tredje luftfartspakke trådte i kraft den 31. oktober 2008 (EU forordning nr. 1008/2008). Heri præciseres det i artikel 23, at foruden den endelige billetpris skal mindst følgende angives:

  • Flybilletpris
  • Skatter
  • Lufthavnsafgifter
  • Andre afgifter, tillæg eller gebyrer, f.eks. med relation til sikkerhed eller brændstof


Wings of Bornholm oplyser udelukkende totalpriser. På hjemmesiden hedder det således: “De skatter og afgifter, staten, myndighederne og lufthavnsselskaberne opkræver hos os, indgår i vores billetpriser.“

Det er således ikke muligt i forbindelse med reservation af en billetpå Wings of Bornholm´s hjemmeside at få oplyst, hvor meget skatter, lufthavnsafgifter og andre tillæg udgør. Skatter og afgifter har forbrugerne krav på at få tilbagebetalt, hvis billetten annulleres. Derforbør luftfartsselskabet også separat oplyse beløbets størrelse.

Billetreglerne hos Wings of Bornholm er i strid med den EU-lovgivning, som bl.a. skal sikre forbrugerne transparente priser. Overholdelse af reglerne har stor opmærksomhed i EU-kommissionen og de nationale forbrugerorganisationer.

EU-kommissionen offentliggjorde den 14. maj en liste over67 luftfartsselskaber, der i forbindelse med en “fly-sweep“ var blevet undersøgt for, hvorvidt selskaberne overholdt forbrugerlovgivningen. Blandt de 67 undersøgte luftfartsselskaber havde samlet 52 selskaber allerede en hjemmeside, der opfyldt alle krav – eller også havde selskaberne bekræftet overfor myndighederne, at man ville rette op på fejl og mangler.

Den danske forbrugerombudsmand Henrik Øe fremhævede ved den anledning, at der i Danmark er rejst sager overfor airBaltic, Air Berlin, Ryanair og Sky Europe.