13,4 mia. kroner for nordiske flyselskaber

Den aktuelle markedsværdi af de seks børsnoterede nordiske flyselskaber udgør samlet 13,4 mia. kr. Til sammenligning har lavprisflyselskabet Ryanair en aktuel børsværdi på næsten 40 mia. kr.

Luftfartsaktierne har sjældent været nede på et så lavt niveau som det aktuelle. Mange investorer – hvad enten der er tale omstaterne eller deinstituionelleog private investorer- har lidt store tab gennem det seneste års tid.

I Norden er i alt seks luftfartsselskaber noteret på de nordiske fondsbørser. Den aktuelle markedsværdi for disse selskaber udgør p.t. ca. 13,4 mia. kr.

Markedsværdien fordeler sig således:

 SAS (4.941 mio. kr.)
 Norwegian (4.317 mio. kr.)
 Finnair (3.681 mio. kr.)
 Cimber Sterling (198 mio. kr.)
 Atlantic Airways (138 mio. kr.)
 Icelandair (128 mio. kr.)

Således er det aktuelle prisskilt på hovedparten af den nordiske luftfartssektor på “kun“13,4 mia. kr. Til sammenligning har irske Ryanair en markedsværdi på næsten 40 mia. kr. Det irske lavprisflyselskab transporterede i 2009 ca. 67 mio. passagerer, mens de nævnte seks nordiske selskaber transporterede knap 47 mio. passagerer i 2009.

Påbaggrund af den lave markedsværdi for den nordiske luftfart vurdreres der at være gunstige muligheder for kapitalfonde til at skabe et grundlag for en øget konsolidering af den nordiske luftfart. De industrielle investorer har store problemer på egen hjemmebane og ser luftfarts-alliancerne som en begrænsning for en hurtig overtagelse af passagerer og netværk. Derimod har kapitalfondene de fornødne midler – og dermed den nødvendige ro – til at pleje og udvikle eventuelle investeringer i sektoren med henblik på mulige konsolideringer.

Fototekst: SAS har den højeste markedsværdi blandt de nordiske flyselskaber – tæt forfulgt af Norwegian.