Airbus A320-200-fly fra Aer Lingus. (Foto: Aer Lingus | PR)

Aer Lingus vender tilbage til Skandinavien

Efter at have været væk fra Skandinavien i en tid, etablerer Aer Lingus i år en ny rute til Norge. Den skal beflyves to gange ugentligt i vintertrafikprogrammet med et af selskabets Airbus-fly.

I løbet af den seneste vinter var der travlt i Nordnorge, mens en række af landets større lufthavne rapporterede om tilbagegang eller beskeden vækst, så det nemlig anderledes ud i Tromsø Lufthavn (TOS), der ad flere omgange fik tocifret passagervækst.

Avinor tilskrev udviklingen til, at vinterturisme var blevet mere populært, ligesom man blandt andet har set i finsk Lapland, hvor antallet af tilrejsende og ruter er vokset i løbet af de senere år. Nu har endnu et flyselskab fået øjnene op for Tromsø.

Det drejer sig om Aer Lingus, der har planer om at etablere en ny rute til destinationen i Nordnorge. Dermed kommer Skandinavien tilbage på rutekortet hos flyselskabet, der tidligere har befløjet både Stockholm-Arlanda (ARN) og Københavns Lufthavn.

Sidstnævnte forlod Aer Lingus i marts 2016, hvor selskabet trak sig fra flyvningerne mellem den danske hovedstad og Dublin. Det skete godt et år efter, at landsmændene fra Ryanair gjorde entré på samme rute.

Håber på irere og amerikanere
I løbet af det kommende vintertrafikprogram vil selskabet dog flyve mellem Dublin og Tromsø. Første flyvning finder sted den 3. december og herefter betjenes ruten med to ugentlige afgange frem til den 28. marts næste år.

Flyvningerne vil finde sted onsdage og søndage, og de vil blive foretaget i et af de Airbus A320-200-fly, som Aer Lingus har 27 af i flåden, der alt i alt omfatter 58 fly fra forskellige Airbus-serier. Flyet vil være konfigureret med plads til 174 passagerer.

Hos lufthavnsoperatøren Avinor håber man, at den nye rute vil bidrage til, at den udvikling i trafiktallene, som man har været vidne til i Tromsø Lufthavn, vil fortsætte. Det fortæller Ulv Elbirk, der er ruteudvikler hos Avinor.

”Denne rute bliver den første direkte flyforbindelse mellem Tromsø og Irland, og vi forventer, at både irske og amerikanske gæster vil bruge ruten og på den måde støtte endnu mere op om Tromsøs fænomenale væksteventyr.”

En fantastisk mulighed
Susanne Carberry, der er kundedirektør hos Aer Lingus, håber, at muligheden for at opleve blandt andet nordlys og snedækkede bjerge vil føre til, at man får solgt nogle flybilletter, ligesom selskabet også satser på, at nordmændene vil kigge i retning af den grønne ø.

“Vores nye direkte rute fra Dublin til Tromsø er allerførste gang, at Norge bliver en del af Aer Lingus’ netværk, og som Irlands nationale flyselskab er det en fantastisk mulighed for vores kunder i Irland til at opdage den naturlige skønhed og de unikke oplevelser, som Nordnorge har at byde på.”

”Den nye rute giver også indbyggerne i Tromsø og de omkringliggende egne en nem vej til Dublin og en chance for at udforske alt, hvad Irland kan tilbyde i løbet af vinteren,” lyder det fra Susanne Carberry.


Relaterede artikler:

Mindre norske lufthavne havde tocifret vækst i marts

Avinor: Flere turister til Norge bag fremgang

Aer Lingus opgiver at konkurrere med Ryanair

Få hurtig adgang til artiklen

Vælg det abonnement, der passer til dig eller din virksomhed

DKK 125

1 MÅNED

ABONNEMENT TIL EN BRUGER

(Ingen binding. Løbende abonnement, der kan opsiges til udgangen af en periode)

 

DKK 1.295

12 MÅNEDER

ABONNEMENT TIL EN BRUGER

(Ingen binding. Løbende abonnement, der kan opsiges til udgangen af en periode)

BUSINESS

12 MÅNEDER

ABONNEMENT TIL FLERE BRUGERE

(Abonnement med ubegrænset adgang til alle eller udvalgte medarbejdere)

Allerede abonnent?