Mandag afgik fra Aarhus Lufthavn det første MD82-fly med plads til 164 passagerer direkte til Sortehavskysten i Bulgarien. Det er den danskejede rejsearrangør SunCharter A/S, der står bag, mens flyvningerne udføres af Bulgarian Air Charter.
Tilsyneladende rejser østjyderne gerne til Bulgarien direkte fra Aarhus Lufthavn ved Tirstrup.
Mandag kl. 15.15 afgik i hvert fald det første MD-82 med plads til 164 passagerer direkte til Sortehavskysten i Bulgarien fra Aarhus Lufthavn.
Det er det danskejede rejsebureau SunCharter A/S, der står bag. Selve flyvningerne udføres af det tysk-bulgarsk ejede Bulgarian Air Charter, der i flere år har fløjet for de største tyske charterrejseselskaber til destinationer i Østeuropa.
“Mange af vores gæster giver i forbindelse med bestilling af rejsen udtryk for, at de blandt andet vælger at rejse med SunCharter på grund af vores valg af Aarhus Lufthavn som afrejselufthavn,“ siger Jesper Schousen, der er direktør hos SunCharter A/S.
Også flere nordjyske gæster har i år valgt denne flyforbindelse – enten som flybillet ved rejse til egen lejlighed i Bulgarien eller som en af del af selskabets charterrejser til Sunny Beach eller Sveti Vlas.
Gæsterne hos SunCharter udgøres primært af familier med børn og pensionister. Specielt i juni måned vælger mange pensionister at rejse, inden destinationerne når ind i højsæsonen og temperaturen stiger.
Sunny Beach er fortsat det mest populære rejsemål i Bulgarien, og Jesper Schousen erkender, at der i de hjemlige medier har været meget fokus på de unge gæster, der i højsæsonen rejser til Bulgarien for at feste og drikke.
“Sandheden er dog, at de danske unge i Sunny Beach i højsæsonen kun udgør en forsvindende lille andel af den samlede mængde af turister. Opsøger man ikke selv byens natteliv, opdager man ikke dette. Sunny Beach vil herefter opleves som en hver anden feriedestination med en badestrand med blåt flag for vandkvalitet, et bredt udvalg af restauranter og barer, samt hoteller af en god kvalitet,“ forklarer SunCharters direktør, Jesper Schousen.
SunCharter har i år mærket en stigende interesse for den bulgarske landsby Sveti Vlas, der ligger cirka 5 kilometer nord for Sunny Beach. Her sker tingene i et mere roligt tempo, og det er muligt at fornemme ægte bulgarsk atmosfære.
Flere og flere af gæsterne vælger samtidig “All Inclusive“ koncepetetfor at kende feriebudgettet på forhånd, men faktisk har FDM´s søsterorganisation i Tyskland ADAC for nylig kåret Bulgarien, som det samlet set billigste rejsemål i Europa.
Den direkte forbindelse fra Aarhus Lufthavn til Bulgarien flyver frem til den 22. august i år.