Air France KLM og Martinair har accepteret at betale 648 millioner kroner for at forlige sagen om et ulovligt prissamarbejde vedrørende luftfragt. Forliget angår civile søgsmål vedrørende brud på konkurrenceloven i USA. Det ulovlige prissamarbejde på luftfragt til og fra USA stod på i perioden 2000-2006.
Air France KLM ogMartinair har accepteret at betale 87 millioner euro for at forlige sagen om et ulovligt prissamarbejde vedrørende luftfragt.
Forliget der svarer til godt 648 millioner danske kroner angår civile søgsmålvedrørende brud på konkurrenceloven i USA. Det ulovligeprissamarbejde på luftfragt til og fra USA stod på i perioden 2000-2006. Det skriver luftfartsportalen ATW Online.
Aftalen afventer dog fortsat rettens godkendelse.
Air France KLM og Martinair erkendte ulovligheden ved en amerikansk domstol i 2008 og betalte dengang$350 millioner- svarende til godt halvanden milliard danske kroner – i bøde for at have “deltaget i en mangeårig konspiration om at aftale rater for luftfragt.“
Det civile søgsmål, som selskaberne nu har indgået forlig omkring med de 87 millioner euro, blev oprindeligt anlagt i 2006 efter atdet amerikanske justitsministerium og EU-Kommissionen indledte deres undersøgelse af de ulovlige prisaftaler.
Resultatet af EU-Kommissionens undersøgelser i sagen er endnu ikke afgjort.
Det er langt fra første gang, at luftfartsselskaberne ryger i konkurrencemyndighedernes net for ulovlige pris- og samarbejdsaftaler. Mest kendt herhjemme er formentligt det ulovlige samarbejde mellem Maersk Air og SAS omkring deling af ruten København-Stockholm. Den sag resulterede i bøder på henholdsvis cirka 300 og 100 millioner kroner til SAS og Maersk Air.