CRJ200 fly fra Cimber A/S. som det så ud få måneder efter konkursen. (Foto: Ole Kirchert Christensen)

Dansk nøl skader leasing-muligheder

Retssager om ejerskab til Cimber Sterling-motorer skader danske flyselskabers muligheder på leasingmarkedet. Det kunne være undgået med ratificering af 12 år gammel konvention.

Hvis Danmark havde ratificeret en 12 år gammel konvention om ejerskabet til flydele, så kunne en igangværende retssag være undgået. Den har givet Danmarks ry som retsstat alvorlige ridser i lakken på det internationale leasingmarked – til skade for danske luftfartsselskaber.

Lige siden Cimber Sterling gik konkurs for mere end halvandet år siden har advokater for konkursboet og for seks danske og internationale leasingselskaber kæmpet i retssalene om ejerskabet til ni flymotorer, der har en værdi på mellem 3,4 og 12 mio. kroner per styk. Motorerne var på konkurstidspunktet leaset af leasingselskaberne til Cimber Sterling og monteret på flere forskellige fly.

For at holde bare nogle af selskabets fly i luften de sidste måneder op til konkursen 3. maj sidste år, så blev motorerne i stor stil flyttet rundt mellem flyene. I flere tilfælde er motorerne endt med at sidde på fly, der tilhører Cimber Air Leasing, der er et af de konkursramte selskaber i Cimber-koncernen. Og derfor mente kuratorerne i boet, at motorerne var blevet ”grebet” af flyene og nu tilhørte flyenes ejer.

Grebet af flyene
I starten af december afgjorde Retten i Sønderborg, at syv af de ni motorer tilhører leasingfirmaerne, som også oprindeligt ejede motorerne. Men de sidste to er blevet ”grebet” af Cimber Sterlings fly. De tilhører dermed nu boet efter Cimber Air Leasing. Dommeren skelede til hvor længe den enkelte motor havde set på et bestemt fly. Hvis den havde siddet på flyet i mere end tre måneder, så var motoren blevet ”grebet” af flyet.

Ingen af leasingfirmaerne, der for alle seks’ vedkommende leaser fly og motorer ud over hele verden, har før stødt på begrebet om at en motor kan blive ”grebet” af et fly. Den danske linje skaber da også usikkerhed internationalt og gør leasingselskaberne usædvanligt skeptiske over for at lease fly og motorer til danske luftfartsselskaber i fremtiden.

Begge parter overvejer nu at anke sagerne, der dermed kan trække ud i årevis inden der findes en løsning.
Men i virkeligheden behøvedes det slet ikke være kommet så vidt, hvis Danmark blot havde tiltrådt den såkaldte Cape Town-konvention.

Fly ud af boet
Konventionen blev indgået i FN-regi i 2001, ratificeret af de første EU-lande i 2007 og af Norge i 2011. For knap en måned siden ratificerede Sverige også konventionen, der gør ejerskabet til flydele klart. Det slås således fast, at flydelene tilhører det selskab, som har leaset delene ud.

At Norge havde ratificeret Cape Town-konventionen var den direkte årsag til at et fransk leasingfirma i efteråret sidste år bad SAS om at omregistrere et af sine Airbus A340 langdistancefly fra dansk til norsk register. Flyet var ejet af leasingfirmaet, og hvis SAS skulle gå konkurs, som der var overhængende fare for i efteråret, ville leasingfirmaet langt lettere kunne få deres fly ud af boet, hvis flyet var registreret i et land, hvor Cape Town-konventionen gjaldt.

Lang vej til mål
Brancheorganisationen Dansk Luftfart har over for Justitsministeriet flere gange det seneste halvandet år rejst problemstillingen omkring den manglende ratificering og de udfordringer det giver for danske luftfartsselskaber.

Justitsministeriet oplyser til CHECK-IN.dk, at man som udgangspunkt kun kigger på ratificeringen af Cape Town konventionen når en branche fremsætter ønske om at få en af konventionens underliggende protokoller gjort til dansk lov. Konventionen omhandler ikke kun flydele, men også blandt andet landbrugsmaskiner.

Og henvendelserne fra Dansk Luftfart er da også blevet noteret i ministeriet, der siden sommeren har gransket hvad det ville kræve af lovændringer at skrive konventionens protokol om flydele helt eller delvist ind i dansk lovgivning. Men der er lang vej til mål. For når det lovforberedende arbejde en dag er færdigt, skal justitsministeren tage initiativ til at fremsætte eventuelle lovændringer til vedtagelse i Folketinget. Justitsministeriet vurderer, at det langt fra er realistisk, at dette kan nås i denne folketingssamling, som løber frem til udgangen af juni næste år.