Dette har ‘9/11’ betydet for luftfarten

Den internationale luftfartsorganisation IATA har i en netop udsendt rapport “The Impact of September 11 2001 on Aviation“ forsøgt at illustrere, hvad terrorangrebet på tvillingetårnene og Pentagon har betydet for luftfarten igennem de seneste 10 år.

Søndag den 11. september 2011blev ofrene for “9/11“ terrorangrebet markeret ved en mindeceremoni i New York. Men erindringen om de kaotiske timer, da USA blev udsat for angreb fra islamiske terrorister, vil for evigt stå printet i hukommelsen hos mennesker over hele verden.

Udover den store menneskelige tragedie havde 9/11-katastrofen også voldsomme økonomiske konsekvenser for især luftfartsindustrien. Det tog luftfarten i alt fire år at vende tilbage til samme niveau som før terrorangrebet i New York. Det viser IATA´s rapport “The Impact of September 11 2001 on Aviation“.

Men i dag erkender luftfartsindustrien, at det ikke var terroraktionen alene, der satte væksten i den globale luftfart i stå. Det var en kæde af begivenheder, der omfattede SARS, flere terrorangreb i andre lande, krige samt stigende brændstofpriser.

Verdenshandlen udviste allerede svage væksttal før terroraktionen, og “dot.com boblen“ bristede året forinden. Det samlede overskud hos verdens luftfartsselskaber var således inden terroraktionen blevet mere end halveret fra 1999 til 2000 fra 8,5 milliarder dollars til 3,7 milliarder dollars.

Så det var noget nær det værste tidspunkt, at luftfartsindustrien kunne blive berørt af et så omfattende terrorangreb med deraf følgende store konsekvenser for passagertrafikken.

Rejselysten dalede efter den 11. september 2001meget markant, mens en række amerikanske virksomheder indførte skærpede rejseregler for de ansatte. Derfor måtte luftfartsselskaberne reducere kapaciteten. Der blev skåret 2,8 % i 2001 og yderligere 3,9 % i 2002. Det var første gang siden Anden Verdenskrig, at luftfartsindustrien oplevede kapacitetsreduktioner i to på hinanden følgende år.

Terror udløste øget kontrol
Mens de direkte økonomiske konsekvenser af afmatningen i efterspørgslen var relativt hurtigt overstået, er det i stedet de stigende sikkerhedskrav, der i dag belaster økonomien i lufthavne og hos luftfartsselskaber. Samtidig er det også blevet mere stressende og belastende at skulle rejse. Alt hvad, der sker fra check-in til gate boarding er blevet væsentligt mere besværligt og omkostningskrævende for dagens flypassagerer.

Det hele startede ved terrorangrebet den 11. september. De amerikanske lufthavne håndterede den 10. september 2001 i alt 38.047 flyafgange. Dagen efter terrorangrebet var der kun 252 kommercielle flyafgange i hele USA. Og en uge senere den 18. september var man tilbage på 34.743 flyafgange, hvilket trods alt er en nedgang på hele 8,7 procent.

Det var blandt andet forårsaget af, at alle internationale fly til og fra USA blev grounded den 11. september og hele tre dage frem.

Men umiddelbart i kølvandet på katastrofen blev der iværksat en række tiltag, der skulle forbedre sikkerheden. De amerikanske luftfartsmyndigheder (FAA) fik øjeblikkeligt udvidet ICAO´s liste over forbudte effekter at have med ombord på fly til at omfatte mange husholdningsting, værktøj, redskaber og i det hele taget enhver effekt med en spids eller en skarp flade.

FAA nedsatte et “Rapid Response Stem on Aircraft Security“, der anbefalede en forstærket konstruktion af døre til cockpittet i flyene. Den 1. marts 2002 havde alle større amerikanske luftfartsselskaber skiftet til nye og mere sikre cockpit-døre.

Herefter blev der formuleret krav til de lande, der deltog i USA´s Visa Waiver Program, at man inden oktober 2003 skulle tilbyde de respektive borgere maskinlæsbare pas for at kunne rejse ind i USA. Og i midten af 2005 indførte USA krav om indsamling og overførelse af API (Advance Passenger Information) for passagerer ombord på fly til USA.

Yderligere terroraktioner øgede sikkerhedskravene
Richard Reid, en britiskfødt Al Qaeda-terrorist, forsøgte den 22. december 2001 at detonere plastiske sprængstoffer gemt i hans sko ombord på et fly fra Paris til Miami. Denne hændelse medførte øjeblikkeligt et krav om, at flypassagerer skulle tage skoene af ved sikkerhedskontrol for separat gennemlysning. Herudover blev ligthere og tændstikker midlertidigt forbudt ombord på passagerfly.

Den 10. august 2006 blev 25 personer anholdt i Storbritannien efter planer om simultant at sprænge adskillige transatlantiske fly i luften ved hjælp af “flydende eksplosive væsker.“

Hændelsen afstedkom det meget omdiskuterede væskedirektiv, hvor væsker og cremer på mere end 100 ml ikke kunne tages igennem sikkerhedskontrollen i lufthavnene. Herudover skulle alle cremer og væsker opbevares og gennemlyses i gennemsigtige plastposer. Endelig blev der indført krav om, at bærbare computere og andet elektronisk udstyr skulle tages op af tasken og gennemlyses separat.

Den 25. december 2009 forsøgte en Al Qaeda-terrorist på en flyvning fra Amsterdam til Detroit at detonere plastisk sprængstof gemt i hans undertøj. Det medførte kravet om kropsscannere, som de amerikanske myndigheder introducerede i lufthavnene i 2010.

Global sikkerhedskontrol koster 40 milliarder kroner
Regningen for øget sikkerhed i lufthavne og hos luftfartsselskaber er mangedoblet siden 9/11-terrorangrebet og udgør nu årligt omkring 7,4 milliarder dollars svarende til omkring 40 milliarder danske kroner. Det er dobbelt så meget som luftfartsselskabernes samlede overskud i år 2000.

Terrorangrebet på tvillingetårnene i New York samt Pentagon den 11. september 2001 har således haft en stor betydning for den globale luftfart. Passagererne finder det mere besværligt og strabadserende at rejse, mens lufthavnene i stigende grad har måttet øge omkostningerne til sikkerhedskontrol. Regningen herfor ender hos flyselskaber, hvilket i sidste ende vil betyde de rejsende.

Rammevilkårene for luftfarten vil derfor aldrig blive de samme efter 9/11. Det satte islamistiske terrorister en stopper for en tidlig efterårsdag i New York.