(DK) Jysk Rejsebureau søger rejsekonsulenter til salgskontorer i hele landet

Drømmer du om et job, hvor din passion for rejser bliver dit vigtigste arbejdsredskab? Hvor du ikke sælger standardløsninger – men skaber unikke rejseoplevelser helt fra bunden?

Hos Jysk Rejsebureau skræddersyer vi hver eneste rejse efter kundens ønsker. Vi sender vores kunder ud i verden – derhen hvor asfalten stopper, og eventyret begynder – og sørger selvfølgelig for, at de kommer trygt hjem igen. Vi leder efter nye rejsekonsulenter til vores salgskontorer i Aalborg, Aarhus, Herning, Kolding, Odense og København.

Et job for både erfarne og nye rejseentusiaster

Vi søger både dig, der allerede har erfaring fra rejsebranchen, og dig, der brænder for rejser og har lyst til at lære faget fra bunden. Som rejsekonsulent hos os bliver du en central del af hele rejsens livscyklus – fra den første snak med kunden til den færdige, personlige rejseplan.

Dine opgaver spænder bl.a. over:

  • Rådgivning om destinationer og rejsetyper
  • Booking af fly, transport, overnatning og billeje
  • Sammensætning af oplevelser, udflugter og forsikringer
  • Koordinering og kvalitetssikring af den samlede rejseoplevelse

Kort sagt: Du er med hele vejen.

Hvem er du?

Du trives i dialogen med andre og kommunikerer klart – både mundtligt og skriftligt. Du arbejder struktureret og kan bevare overblikket, også når hverdagen er travl, og der er mange bolde i luften. Samtidig er du serviceminded til fingerspidserne og klar på at gå den ekstra mil for at give kunderne en oplevelse, de sent glemmer.

Du får ekstra pluspoint, hvis du kan nikke genkendende til flere af følgende udsagn:

  • Du har solid rejseerfaring fra den store verden
  • Du foretrækker at tage på opdagelse i verden frem for charter og kuffert
  • Du elsker at nørde den perfekte rejse ned til mindste detalje
  • Du læser om andres rejser og deler gladeligt ud af dine egne
  • Du begynder at drømme om næste eventyr, før det sidste er slut
  • Du er både resultatdrevet og en stærk holdspiller

Et grundigt onboardingforløb – og en fast fremtid

Når du starter hos os, bliver du fastansat som rejsekonsulent (med intern titel som trainee) og indgår i et struktureret onboardingforløb på ca. 1½ år. Her får du en solid oplæring i både systemer, arbejdsgange og rådgivning.

De første 14 dage foregår på vores hovedkontor i Aarhus, hvor du får intensiv undervisning i vores flybooking- og leverandørsystemer.

Derefter fortsætter du i din egen afdeling med hands-on erfaring kombineret med kortere undervisningsforløb.

Har du allerede brancheerfaring, tilpasses onboardingforløbet naturligvis.

Karrieremuligheder i et stort rejsehus

Hos Jysk Rejsebureau tror vi på langsigtede relationer – også med vores medarbejdere. Vi har høj anciennitet og stort fokus på udvikling, og der vil på sigt være gode muligheder for både faglig og personlig vækst, videreuddannelse og nye roller i organisationen.

Den jyske ånd – og masser af rejsefeber

Når du starter hos os, kan du forvente et uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet. Det er lidt af en livsstil at være en del af Jysk Rejsebureau – her er der altid livlig rejsesnak, fælles grin og planlægning af næste eventyr.

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med ligesindede kolleger, som både elsker rejser og at være sammen – også uden for arbejdet. Mange finder hurtigt nye venskaber, og der er plads til fælles aktiviteter og gode oplevelser på tværs af huset.

Vi arbejder ud fra seks klare værdier:

  • Professionelle
  • Empatiske
  • Holdspillere
  • Målrettede
  • Uformelle
  • Eventyrlystne

– og dem kan du selvfølgelig se dig selv i.

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Training Manager Line Sig, på tlf. 86 20 77 42.

Ansøgning

Ansøgningsfrist: 9. september 2026.
Tiltrædelse: 2. november 2026.

Vi glæder os til at høre fra dig – og til at byde dig velkommen på rejsen!

Bemærk – din ansøgning skal indsendes elektronisk (tryk “Send ansøgning” herunder), og skal indeholde et rejse CV over de lande du har besøgt. Specificer venligst rejselængde, rejsetype (fx. backpacking) og årstal.

Send ansøgning

Ansættelsesform: Fastansat
Arbejdstid: Fuldtid
Startdato: 2. november 2026
Antal ledige stillinger: 1
Beskæftigelsesgrad: 37 timer/uge
By: Aalborg, Aarhus, Herning, Kolding, Odense og København
Region: Midtjylland
Land: Danmark
Referencenummer: 2026/6
Publiceret: 06.08.2026
Sidste ansøgningsdag: 09.09.2026

Send ansøgning

 

Udløber: 10.09.2026