Tomme terminaler i Keflavik International Airport under COVID-19-pandemien. (Privatfoto)

“Double trouble” i nordisk hovedstadslufthavn

Det er ikke alene COVID-19-pandemien, der skaber problemer i Reykjavik-Keflavik International Airport. Fraværet af WOW air har også sat dybe spor i trafiktallene i Nordens femtestørste lufthavn.

Det gamle mundhed om, at en ulykke kommer sjældent alene, kan man sagtens skrive under på hos den statslige islandske lufthavnsoperatør Isavia.

Efter nogle år, hvor væksten buldrede derudaf i Reykjavik-Keflavik International Airport, fløj lavprisflyselskabet WOW air ind i en konkurs i slutningen af marts 2019. Det skabte nogle markante udfordringer for den islandske lufthavn, der satte sin lid til, at andre aktører ville tage over efter det krakkede flyselskab, så Icelandair ikke var alene på markedet.

Derfor var Isavia ved årets start forberedt på, at man ville miste omkring en halv million passagerer i 2020, således at man ville lande på omkring 6,7 millioner mod 7,2 millioner året før. Nu skal man være glad, hvis man blot når op over 1,6 millioner.

Ingen kunne nemlig vide, at en COVID-19-pandemi lurede lige om hjørnet, og derfor er der i høj grad tale om “double trouble” for den islandske lufthavn, der i 2019 var den femtestørste i Norden.

Nordamerika-trafikken er forsvundet
Hos Icelandair har det været særligt udfordrende, at flyselskabet er kraftigt eksponeret mod det amerikanske marked via sit vidtforgrenede netværk af ruter fra den islandske hovedstadslufthavn til større byer i Nordamerika. Men de nuværende indrejseforbud i USA og Canada er der lange udsigter til, at flytrafikken kan blive normaliseret.

Det har medført et styrtdyk i passagertallet, som også er forårsaget af, at fire nordamerikanske flyselskaber har annulleret sommerens flyvninger til Island. Det er henholdsvis Air Canada, American Airlines, Delta Air Lines og United Airlines.

I juli rejste 131.611 passagerer til og fra Keflavik International Airport, hvilket blot var 15,6 procent af antallet fra juli sidste år. Ved udgangen af juli har der ydermere blot været 1.156.333 rejsende, hvilket er en tilbagegang på 73,2 procent i forhold til samme periode året før, hvor der blev registreret 4.316.711 passagerer efter årets syv første måneder.

For at sætte årets tilbagegang i perspektiv, var der i juli 2018 med 1.187.662 passagerer flere rejsende, end der har været i hele 2020.

Flere danskere til Island
Ikke overraskende var det transfertrafikken, der svigtede i juli. Her var der 3.256 transferpassagerer mod 241.807 i samme måned året før. Det repræsenterer en tilbagegang på hele 98,7 procent.

Derimod var lokaltrafikken ikke så hårdt ramt, og rent faktisk var der ét enkelt land, der i juli kunne sende flere passagerer til Island end året før. Det var Danmark, idet der blev registreret en vækst i danske rejsende på 32,7 procent i forhold til juli sidste år. Næstefter Danmark var der også mange tyske rejsende.

I 2019 var amerikanere og kinesere blandt de tre største turistergrupper på Island. Dem har islændingene ikke set noget til i år, da der i juli var henholdsvis 99,4 og 99,1 procent færre fra USA og Kina.

 

Relaterede artikler:

Nordisk hovedstadslufthavn får tilført 190 millioner kroner

Nordens 20 største lufthavne i 2019

Taber en halv million passagerer i 2020